--> 5 ting du skal gøre, når du får en ny ide

Indhold i artiklen

  1. Sug til dig af ideerne
  2. Åbn øjnene
  3. Tilpas ideerne
  4. Du skal turde satse
  5. Vær optimistisk

1. Sug til dig af ideerne

Du skal være klar til at møde verden med et åbent sind. Det vælter ind med ideer hver eneste dag, så du skal selvfølgelig bevare en sund skepsis. Du skal bare passe på, at din sunde skepsis ikke får for meget magt. Slå aldrig en ide af banen, bare fordi du synes den er dum. Her står eksemplerne jo i kø, men lad os bare tage Kodak og Nokia. De holdt sig til deres eget og afslog det nye som dumt. I Nokia halser de stadig langt efter andre smartphone producenter, og Kodak (det historiske fotoselskab) eksisterer slet ikke mere.

Det handler ikke om, at du skal være med på det hele. Du skal suge til dig af de nye ideer og give dig tid til at analysere dem.

2. Åbn øjnene

Der er ideer overalt. De samler sig som støv, hvis du først begynder at kigge efter dem. Men du skal begynde at kigge efter dem, for de nye ideer skal opdages. Sådan en ide kan blive opdaget på mange måder. Frottehåndklædet er eksempelvis resultatet af en væv, der gik i stykker. I stedet for at smide det fejlslagne produkt ud så mennesker potentialet i det nye stof. Det er en ting at suge til sig af ideerne, men når du begynder aktivt at kigge efter dem, så skal du være åben på en helt anden måde.

Det kræver en nysgerrighed på verden. Har du den, så kommer dine projekter ganske givet også til at tage fart.

3. Tilpas ideerne

Det er ikke altid, at ideerne virker ud af boksen. Det kan være, at du som projektleder må indse, at det ikke er i denne omgang, at du skal bruge dine nye ideer i praksis. Men hvis du har en ide og er på sporet, så er det vigtigt, at du ikke bliver stædig i forhold til dit udgangspunkt. Du skal være åben overfor, at ideen går nye veje, når du begynder at tilpasse den til virkeligheden. Der hvor din ide gør forskel, er nemlig lige der, hvor ide løser et problem, at det bliver godt.

4. Du skal turde satse

Det kræver mod at acceptere nye ideer. Det kan være svært, når du står midt i et projekt, hvor planen er lagt. Det føles som den sikre vej, at følge planen frem til målet. Projektstyring og -ledelse handler jo om, at du skal minimere de her risici. Du skal turde satse og gå ad de nye veje. Hvis du for altid gør tingene på den samme måde, så bliver der ingen udvikling. Hvis det viser sig, at din nye ide var en dårlige løsning, så har du en sikker plan at rulle tilbage til. Og du har med garanti lært mere på vejen, end at din ide var dårlig.

Du skal selvfølgelig hele tiden være opmærksom på, hvad risici er ved at prøve noget nyt, men du skal prøve det af og til. Ellers stopper du for udviklingen. Også din personlige udvikling.

5. Vær optimistisk

Du skal turde satse, og du skal tro på det, når du satser. Det er vigtigt at bevare optimismen, gnisten og gejsten som leder. Du går forrest. Hvis du tror på det, så er chancen større for, at dit team tror på det. Hvis teamet forkaster ideen, så får din ide kun et halvhjertet forsøg, og så er den dømt til at fejle. Hvis du ikke tror nok på ideen til at overbevise andre om den, så er det ofte et vink med en vognstang. Altså ikke et vink om, at din ide er dårlig. Det er et vink med et vognstang om, at du skal arbejde mere med den, før den for alvor brænder igennem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

MENU