I denne artikel gennemgår vi 13 egenskaber, du skal have, hvis du vil være en skarp leder. Og det er lige fra kommunikation til administration.
Hvis du vil være en super leder, så skal du læse med her:
Indholdsfortegnelse
1. Kommunikation
Når du er leder, så er kommunikation en af de opgaver, der fylder allermest. Du skal kommunikere med dine medarbejdere. Du skal kommunikere med andre ledere. Og du skal kommunikere opad med din chef eller direktør.
Men det er ikke nok bare at kommunikere. Du skal selvfølgelig have noget indhold i din kommunikation. Det skal være værd at kommunikere. Men indhold er heller ikke nok. Du skal vide præcis, hvor din force er, hvad dit ansvar er, og hvordan du håndterer dine opgaver.
Hvis du ved det hele, men ikke kan kommunikere det ordentlig nedad i, på tværs af eller opad i organisationen, så har du en stor udfordring som leder.
2. Lytteevner
Det er egentlig en del af punktet Kommunikation, men det er så vigtigt, at vi har givet det sit eget punkt på listen. Mange ledere er så imponerede oversig selv, at de bruger en masse tid og energi på at fortælle andre om deres arbejde, når de egentlig burde træde et skridt tilbage og lytte.
Lige meget hvor du er placeret i virksomhedens hierarki, så skal du lytte. Og du skal være god til det. At være god til at lytte betyder også, at du skal lytte oprigtigt og interesseret.
Hvis du ikke lukker munden og slår ørerne ud, så finder du aldrig rigtig ud af, hvad der sker i din organisation, og det er farligt for dig at være uvidende.
Så husk det: Luk munden og slå lyttelapperne ud.
3. Sandhedssøgende
Når du begynder at kravle op af organisationens rangstige, så vil du finde ud af, at jo højere oppe du sidder, jo mindre ved du om virkeligheden i organisationen. Det der sker nede på gulvet bliver usynligt for dig.
Ledere får ofte kun alt det positive at vide, fordi medarbejderne gerne vil bevare en god relation til ledelsen. Den eneste måde du kan få sandheden at vide, det er at insistere på den. Her kan du passende bruge dine gode lytteevner.
Og så stil spørgsmål.
Det kan også være en god idé at bevare gode relationer til medarbejdere udenfor ledelsessfæren. De kan holde dig informeret, så du bliver en bedre leder for dine medarbejdere.
Det handler om vide, hvad der virkelig sker i virksomheden – også selvom det er dårlige nyheder.
4. Empati
Nu er vi nået til de bløder værdier i ledelsesopgaven. Du skal være god til at fornemme, hvordan folk føler, hvorfor de føler det, og hvad du kan gøre, så de føler noget andet. Empatiske evner er specielt vigtige, når du er i kontakt med dine kunder. Og uanset om du tror det eller ej, så har du altid kunder.
Tænk på dine kunder, som alle de mennesker der får en værdi ud af det arbejde du laver. Hvis der er ikke er nogen, der får værdi af dit arbejde, hvad er så egentlig meningen med at gøre det?
5. Overbevisende
Nu kan du så samle de fire første emner, for du får brug for dem alle, når du skal overbevise andre om, at de skal gøre noget for dig. Hvad enten du prøver at overbevise medarbejdere til at yde en bedre indsats, din chef til at hæve din løn eller kunder til at skrive under på kontrakten, så skal du kommunikere effektivt, når du skal overbevise dem om at følge din vej.
6. Lederskab
Lederskabet er en særlig form for overbevisende adfærd, hvor du fokuserer på at få folk til at følge den retning, som du udstikker. Og du skal gå forrest, hvis du vil være en god leder.
Det er naturligt, at lederen går forrest ind i kampens hede. For hvorfor skulle soldaterne ellers gøre det?
Det samme gælder for dig, når du skal bevæge dine medarbejdere ind i eksempelvis en forandringsproces.
7. Fokus
Her er en af nøglerne til det succesfulde lederskab: Fokus. Du kan nemlig ikke lede folk i hundredevis af forskellige retninger på samme tid (husk, du skulle jo selv gå forrest), så når du skal skabe retning, så er den mest effektive måde at luge ud i alle de retninger du ikke vil gå først.
Når du kun fokuserer på ét område, så er din chance for succes meget større, fordi du bruger alt din energi på en helhjertet indsats, fremfor at sprede lidt energi rundt omkring.
Så vælg det vigtigste og koncentrer dig om det!
8. Arbejdsdeling
Hvis du er vant til at gå forrest, så vil du sikkert også gerne løse opgaverne selv. Så ved du jo, at de er blevet løst bedst muligt. Men det går ikke i længden. Du skal kunne lede og fordele en arbejdsopgave.
Der er ingen gyldne matematiske regler, når du skal uddelegere opg opdele en opgave. Det er en svær udfordring. Du skal finde ud af, hvordan du løser en samlet opgave ved at inddele det i små bidder. Og derefter skal du uddelegere til de rigtige medarbejdere, så opgaven bliver løst mest effektivt – uden at det udløser diskussioner og debat.
Men en ting er at dele en opgave op. Du skal også have styr på, hvilke opgaver der skal løses hvornår. Så du hele tiden bliver færdig i den rigtige rækkefølge og ikke sidder med medarbejdere, der ikke kan komme videre.
Så du skal altså både vurdere opgavens omfang, planlægge det praktiske forløb og tage hensyn til den enkelte medarbejders styrker og svagheder undervejs.
9. Udryd udfordringerne
Du kan ikke undgå det. Du støder ind i problemer. Det kritiske her er din evne til at løse dem. Din evne til at løse problemer er altafgørende for den løbende succes i virksomheden.
Så flyt alle de forhindringer, der begrænser dine medarbejdere i at løse deres arbejdsopgaver.
10. Tag skraldet, ansvaret og skideballen
Du kan godt glemme det med det samme. Du kan ikke løse alle problemer. Når direktionen over dig begynder at brokke sig over ting, som ikke kan ændres (måske et projekt der er forsinket), så er det dig der står med ørerne i maskinen.
Men mere vigtigt så skal du sørge for, at det ikke rammer dine medarbejdere. Det er dit ansvar at nå mål, deadlines og budget. Og hvis du ikke gør, så er det dit ansvar at:
- Gøre alle over dig i hierarkiet opmærksomme på problemet så hurtigt som muligt.
- Løse så meget af problemet, som det er muligt med dine ressourcer nu og her.
- Komme med alternativer, der kan minimere skaderne.
- Undgå at problemet rammer dine medarbejdere.
11. Udryd usikkerheden
Hvis den øverste ledelse ikke kan blive enige om en retning, så er det din opgave at beskytte dine medarbejdere imod den forvirring, der kan opstå i sådan en situation. Du skal altså bevare overblikket og sørge for at dine medarbejdere har en retning at gå i.
12. Projektledelse
Du skal ikke bare lede mennesker, du skal også lede selve projektet, som disse mennesker arbejder på. Der er en stor forskel på de kvaliteter og evner du bruger i de to ledelsesformer.
Når du leder mennesker er det især punkt 1 – 6, der er vigtige. Når du leder projekter, så er det punkterne 7 – 11, der er vigtige.
Først når du mestrer begge, bliver du en dygtig leder.
Se vores guide til projektledelse her
13. Administrative og finansielle færdigheder
De fleste ledere arbejder indenfor en budgetramme, og du skal være i stand til at opstille et budget og lede dine medarbejdere, så det holder. Du skal være i stand til at håndtere:
- Ansættelser
- Fyringer
- Belønning
- Håndtering af dårlige indsatser
- Medarbejderudvikling på kompetencer og kvalifikationer
Det her er et område, som rigtig mange ledere hader. Men hvis du bliver god til at håndtere et budget, så får du rum og overskud til de spændende ledelsesopgaver.
Konklusion
Denne artikel forklarer nogle af de mest grundlæggende ting, som du skal have styr på, hvis du vil være en succesfuld leder. Du kan sikkert blive leder uden dem allesammen, men hvis du stræber efter at blive den bedste, så skal du have styr på det hele.