Gå til indhold
Sælger du til ledere? Mød dem her, mens de søger svar. Annoncér på Alt om ledelse →
  • Alle artikler
  • Om
  • Kontakt

Alt om ledelse

onlinemagasin om ledelse

  • Forside
    • Det gode møde
    • Projektledelse
    • Personlig effektivitet
    • Alle temaer →
  • Søg

    Se alle resultater

    Personlig effektivitet

    Hurtigere, længere og helst også bedre. Kravene er tårnhøje. Måske også til dig selv? Her får du værktøjer til at håndtere det på din egen måde.

    Personlig effektivitet handler om, hvordan du bruger din tid. Hvordan du bruger tiden rigtigt, i forhold til hvordan du ønsker at leve dit liv. Du kan sagtens være hamrende effektiv, arbejde hurtigt og få meget fra hånden, uden at det gør dig glad. Det nytter – sådan lidt floskelagtigt sagt – ikke noget at løbe stærkt, hvis du løber den forkerte vej.

    Her handler personlig effektivitet ikke om, at du skal arbejde mere, knokle hårdere og løbe hurtigere. Det handler om, at du skal indrette dit arbejdsliv på en måde, så du når det, som du gerne vil. Det har vi samlet viden om, øvelser og teknikker til her på siden.

    Gratis e-bog

    7 tips til din to-do liste

    Få styr på dine opgaver og mere overblik i hverdagen. Hent bogen med konkrete råd til en mere effektiv to-do liste.

    Download bogen (PDF)

    24 sider · PDF
    Gratis download. Ingen tilmelding.

    Bogforside: Få styr på alle dine opgaver med en effektiv to-do liste

    De bedste artikler om personlig effektivitet

    Pomodoroteknikken

    Og hvad en tomat kan lære dig om personlig effektivitet

    Læs mere

    Sig nej - så du kan sige ja

    Læs mere

    Indhold her på siden

    • Hvad er personlig effektivitet?
    • Hvorfor personlig effektivitet?
    • 5 værktøjer til en effektiv arbejdsdag
    • 6 fantastiske bøger om den effektive arbejdsdag

     

    Hvad er personlig effektivitet?

    • Står bunkerne på kanten af dit skrivebord lige så flot som Det Skæve Tårn i Pisa?
    • Bugner indbakken med 743 ulæste e-mails, 14 du mangler at svare på og et astronomisk antal reklamemails?
    • Står der HASTER, ASAP og OVERSKREDEN DEADLINE på alle dagens arbejdsopgaver?
    • Er du ved at drukne i De Gule Sedlers Hav?
    • Når du bare slet, slet ikke alt det, som du skal?

    Så er du ikke alene. Sådan er virkeligheden for medarbejdere og ledere på mange danske arbejdspladser. Det punkterer enhver arbejdsglæde.

    Personlig effektivitet handler om, hvordan du bruger din tid rigtigt, så du vinder kampen over din indbakke, når til bunds i opgavelisten og bliver færdig, før noget bliver til HASTER. Du skal dog lige være opmærksom på, at der ikke er nogen smutveje til større personlig effektivitet. Du skal ændre mange vaner på vejen, lære nye måder at arbejde på og stifte bekendtskab med nye værktøjer. Heldigivs kan du starte med et enkelt værktøj ad gangen. Det får stadig en effekt.

    Personlig effektivitet handler om, at du finder din egen måde at planlægge din arbejdsdag på, så du når dine mål. Personlig effektivitet er en værktøjskasse, som du kan dykke ned i. Her finder du to-do lister, mødeplanlægning og e-mail håndtering. Værktøjer du kan tage frem, når du skal sammensætte din effektive arbejdsdag.

    Personlig effektivitet er altså en måde, hvor du tager styringen i dit eget arbejdsliv, finder ind til dine kerneprioriteringer og planlægger dine opgaver, så du har overblikket.

     

    Derfor skal du arbejde med personlig effektivitet

    Hænger du med neglene i spidsen af bordkanten, et halvt rundstykke i mundvigen og papirer spredt ud over hele gulvet, fordi du lige skal nå at spise sen morgenmad, besvare mails og finde papirerne til det møde, som du om 2 minutter og 14 sekunder skal styrte afsted mod? Bare rolig, du er slet ikke alene.

    Men sådan behøver din arbejdsdag slet ikke være.

    Personlig effektivitet handler om at bruge sin tid rigtigt, prioritere opgaverne og sætte gode mål for dit arbejdsliv (du kan også sagtens tage de gode ideer med hjem).

    Hvis du begynder at arbejde med personlig effektivt, så får du overblikket tilbage i dit arbejdsliv. Så er det slut med at miste fokus, hver gang indbakken siger *pling*. Det handler ikke om at lave mere eller mindre. Knokle mere eller mindre. Det handler om at gøre tingene på en måde, hvor det er dig, der styrer rammerne. Dig der har kontrollen over dit arbejdsliv.

    Så med fokus på din personlige effektivitet får du:

    • Hjælp til at afklare, hvad der rent faktisk er vigtigt for dig (hvilken retning du skal løbe i)
    • Inspiration til at forandre dit arbejdsliv, så du styrer rammerne – og ikke omvendt
    • Styr på dine prioriteter i forhold til dit arbejdsliv

     

    Videoer om planlægning og effektivitet

    Værktøjer til effektiv arbejdsdag

    4 værktøjer til en effektiv arbejdsdag

    Alle kan lære at blive mere effektive og få en højere personlig effektivitet. Det betyder altså, at du kan lære, hvordan du får den virkelig gode følelse i maven, som du har på dage, hvor det hele bare kørte som smurt i olie.

    Vi har samlet fire af vores bedste guides til personlig effektivitet. Det er indhold, der virkelig rykker på dig.


    1. Boost effektiviteten med en to-do liste i topform

    En to-do liste er et formidabelt værktøj, hvis du bruger den rigtigt. Listen med dagens arbejdsopgaver giver et overblik, god samvittighed og masser af ro, hvis du lærer at bruge den rigtigt. Det har vi lavet en guide til. Her får du styr på de basale principper, gode råd med på vejen og selvfølgelig forslag til, hvordan du starter en god to-do liste allerede i dag.

    Læs om to-do lister her

     


    2. Stop din afhængighed af e-mail

    E-mails er virkelig smarte. Men de kan også lynhurtigt blive en tidsrøver, der stjæler dit fokus, hver eneste gang indbakken toner frem med sit karakteristiske *pling*, telefonen vibrerer med nye beskeder og du lige skal ind og se. E-mail er ikke problemet, det er vores afhængighed af dem, og vores ide om, at de særligt vigtige, der er et problem. Få styr på din e-mail afhængighed her. Det er minimum indsats med maksimalt udbytte at få styr på dine dårlige (læs:helt almindelige) e-mail vaner.

    Stop e-mail misbruget her

     


    mødekultur

    3. Skab en effektiv mødekultur

    Den største tidsrøver af dem alle er møder. Lange møder er ikke bare demotiverende, ineffektive og kedelige, de er også virkelig dyre. Her får du en guide til, hvordan du planlægger, strukturerer og afholder møder, der slår benene væk under deltagerne. Det handler om at tilpasse mødet til formålet. Det har vi lavet en manual til her. Du får konkrete inputs til alle mødetyper.

    Start en god mødekultur her

     


    4. Lær at sige nej på den gode måde

    Hvis du virkelig skal arbejde med det, som du har lyst til, som du brænder for og elsker, så bliver du nødt til at sige nej. Det lyder paradoksalt, men hvis du aldrig siger nej, så ender du med at leve efter andres dagsorden. Det vigtige er, at du lærer at sige nej på en god måde, så du har muligheden for at sige ja, når drømmen banker på.

    Lær at sige nej på den gode måde her

     


     

    Og husk så: Det er bedre at gøre noget ved bare et af de her trin, end at se passivt til

    hvis du har mistet overblikket og overskuddet i din arbejdsdag - så skal du måske arbejde med din personlige effektivitet
    Hvis du har mistet overblikket, arbejdsopgaverne ramler ned om ørerne på dig og overskuddet er forsvundet, så skal du arbejde med personlig effektivitet.

     

    Vores mest populære artikler om personlig effektivitet

    Personlig effektivitet med en god opgaveliste

    Ekspertnes tips: Styrk din personlige effektivitet med en to-do liste

    Vi spurgte i 2014 mere end 200 ledere, hvad deres største udfordring var. En femtedel fremhævede, at de manglede tid.

    Lederne var frustrerede, mistede arbejdsglæden og mistede troen på dem selv som ledere.

    Lederne savnede især:

    • Overblik i arbejdsdagen
    • Tid til fordybelse
    • Overskud til at være leder

    Derfor interviewede vi 7 eksperter i personlig effektivitet. Vi har interviewet konsulenter, der underviser andre i personlig effektivitet og praktikerne, der til dagligt praktiserer alle principperne i deres egen arbejdsdag. Det blev til en imponerende mængde af guldkorn, som du frit kan dykke ned i.

    Læs artiklen her >


    Hvad en kok har lært mig om personlig effektivitet

    Hvad kan en kok lære dig om personlig effektivitet? Rigtig meget. Kokke er dygtige til at planlægge og strukturere deres arbejdsdag. Især et ritual i løbet af kokkenes arbejdsdag skiller sig ud. Det ritual, skal du kende. Ritualet er nemlig en rigtig god måde at starte din dag på. En start på dagen, der giver dig overskud i massevis.

    Læs artiklen her >


    Husker du at trække stikket ud?

    Pauserne er mindst lige så vigtige, som dine arbejdssprints. Måske er dit arbejde for længst flyttet med ind derhjemme. Her får du et super godt trick til, hvordan du kan trække stikket ud i en hektisk hverdag – uden at det koster dig noget. Tværtimod, så får du masser af fornyet energi, hjernen kører længere på literen og din krop kan bedre følge med på den lange bane.

    Læs artiklen her


    Bruger du din tid godt nok?

    Du kender det godt. Du føler nærmest ikke, at du er mødt ind på arbejde, så er tiden gået. Og lige meget hvor hårdt du prøver, så bliver julekortene sendt alt for sent. For tiden går bare så hurtigt. Så trænger du måske til spark bagi.

    Få et spark bagi – lige her >

     

    6 fantastiske bøger om den effektive arbejdsdag

    I de bøger, vi anbefaler her på siden, får du rigtig meget inspiration til, hvordan du bliver mere effektiv i din hverdag. Det er vigtig inspiration, som du skal suge til dig, når du skal opbygge rammerne for din effektive arbejdsdag.

    Der er ingen magiske genveje i bøgerne her. Ingen tryllestav, der på magisk vis får alle dine arbejdsopgaver til at forsvinde. Bøgerne er erfaring indsamlet over mange år af folk, der brænder for at få ting gjort. Uden stress, jag og rod i bunkerne.

    De 6 gode bøger er:
    • 7 Gode Vaner – Personlig Og Professionel Effektivitet
    • Få Tingene Gjort – Kunsten At Være Produktiv Uden Stress
    • Travle Kvinders Guide Til Mere Tid
    • Den Effektive Leder – Succes Med En 40 Timers Arbejdsuge
    • Effektive Møder og Dygtig Mødeledelse
    • Få Styr På Tingene Og Bliv Mere Effektiv
    7 Gode Vaner - Personlig og Professionel Effektivitet af Stephen Covey

    7 Gode Vaner

    af: Stephen Covey
    7 Gode Vaner er Stephen Coveys verdensberømte bestseller, der undersøger og besvarer spørgsmålet Hvordan bliver man et effektivt menneske?

    Det kræver, at du selv tager ansvar.

    Det er en super fed bog, der fokuserer på handling og på at ændre dine vaner, så du bliver mere effektiv.

    Køb bogen her
    Få Tingene Gjort - Kunsten At Være Produktiv Uden Stress

    Få Tingene Gjort – Kunsten At Være Produktiv Uden Stress

    af: David Allen

    Den her bog viser dig et system, der gør dig mere effektiv med meget mindre stress.

    Når indbakken bugner af ulæste e-mails, møderne sluger arbejdsdagen og telefonen bimler og bamler, så er det svært at bevare overblikket. Hvis du ikke har et system, der hjælper dig, så bliver det en umulig opgave.

    Her viser David Allen dig i simple trin på vejen til en produktiv og stressfri hverdag.

    Den her bog er en fantastisk start, der giver dig fuld kontrol over dagens opgaver, samtidig med at du får fokus på de opgaver, som du laver lige nu.

    Travle Kvinders Guide Til Mere Tid

    Travle Kvinders Guide Til Mere Tid

    af: Dorthe Rindbo
    Har du også klistret hele dit liv ind i post-it notes, så du ligner en dragekvinde med konfettiskel? Og får du bare mere travlt jo hurtigere du løber? Dorthe Rindbo giver dig her en trin-for-trin guide til, hvordan du får overskuddet og overblikket tilbage i din hverdag.

    Bogen bugner af værktøjer, teknikker og øvelser, der hjælper dig med at finde ud af, hvad du virkelig drømmer om at have tid til. Princippet er klart: Effektiv planlægning kan give dig mere tid – hver dag!

    Køb Bogen Her
    Den Effektive Leder af Trine Kolding

    Den Effektive Leder – Succes Med En 40 Timers Arbejdsuge

    af: Trine Kolding
    Trine Kolding er en af Danmarks dygtigste, når det kommer til en effektiv arbejdsag for ledere. Hun har mere end 10 års erfaring fra arbejdet med at lære ledere principper for en mere effektiv arbejdsag.

    I Den Effektive Leder interviewer og udfordrer Trine Kolding 20 danske topledere på, hvordan deres arbejdsdag ser ud. Det giver et unik indblik i de valg, prioriteringer og erfaringer, som de har gjort sig gennem deres arbejdsliv.

    Det er en fantastisk inspirerende bog med mange gode tips til dig, der gerne vil have en effektiv arbejdsag.

    Køb Bogen Her
    effektive-moeder-dygtig-moedeledelse-amatoer-eller-professionel_191199

    Effektive Møder & Dygtig Mødeledelse – Amatør Eller Professionel

    af: Søren Dybdal
    Mødetid er en af organisationens største tidsslugere. De kan hurtigt blive en meningsløs omgang, hvor medarbejdere og ledelse kollektivt hælder dyrebar tid direkte ud i afløbet.

    Effektive Møder & Dygtig Mødeledelse stiller skarpt på, hvordan du som mødeleder gennemfører et effektivt møde, samtidig med at du sparker gang i energien og gejsten hos deltagerne.

    Her er ingen fløjlsindpakkede og højtragende ledelsesteorier på spil. Det er jordnært og handlingsorienteret.

    Køb Bogen Her
    Få Styr På Tingene Og Bliv Mere Effektiv

    Få Styr På Tingene Og Bliv Mere Effektiv

    af: Niels Overgaard
    I Få Styr På Tingene Og Bliv Mere Effektiv er der fokus på at ændre dine vaner fra starten.

    Hvis du laver øvelserne, arbejder fokuseret og følger op, så kan du se frem til et arbejdsliv med mindre risiko for stress og meget mere overskud.

    Bogen er egentlig hurtig læst. Det hårde slid starter, når du løbende arbejder med opfølgningsprogrammet og får ændret dine vaner i et program, der er udviklet på baggrund af mange års erfaringer.

    Køb Bogen Her

    Bør du undersøge mulighederne for at arbejde på et kontorhotel?

    Læs mere >

    Sådan optimerer du effektiviteten på kontoret

    Læs mere >

    Opnå større overskud og effektivitet med bedre søvn

    Læs mere >

    Send mails senere

    Håndter e-mails når det passer dig og send dem på det rigtige tidspunkt

    Læs mere >

    Fjern forstyrrelserne fra din e-mail indbakke

    Guides til at slå notifikationer og push-meddelelser fra i populære e-mailklienter

    Læs mere >

    Tidsregistrering

    Her finder du de bedste værktøjer til tidsregistrering

    Læs mere >

    Pomodoro-teknikken

    Og hvad en tomat kan lære dig om personlig effektivitet

    Læs mere >

    Mindmap

    Guide til at give din hjerne superkræfter

    Læs mere >

    7 tricks til at komme i flow

    Få superkræfter og krystalklart fokus med flowteknik

    Læs mere >

    11 ydelser du kan få glæde af som nystartet virksomhedsejer

    Læs mere >

    Bliv mere produktiv: De 5 trin fra Getting Things Done

    Læs mere >

    Har du respekt for tid?

    Derfor skal du respektere din egen og dine medarbejderes tid

    Læs mere >

    Pausen. Derfor er det din bedste investering

    Læs mere >

    4 online værktøjer, der sparker gang i produktiviteten

    Læs mere >

    Sådan prioriterer du opgaverne, når alt har førsteprioritet

    Her får du et stærkt værktøj til at prioritere dine opgaver. Og fortællingen om, hvorfor der kun kan være en førsteprioritet.

    Læs mere >

    Hvad en kok har lært mig om et godt workflow

    Læs mere >

    Effektsikring

    Læs mere >

    5 ting du skal gøre, når du får en ny ide

    Læs mere >

    Er fleksibiliteten bare en ny trædemølle?

    Læs mere >

    Inspirerende videoer om effektivitet i arbejdsdagen

    Læs mere >

    Eksperternes tips: Sådan får du en effektiv to-do liste

    Læs mere >

    Sådan laver du din første to-do liste

    Læs mere >

    [7 guldkorn] Sådan laver du den ultimative to-do liste

    Læs mere >

    [3 guldkorn] Sådan stopper du med at tjekke din e-mail hver femte minut

    Læs mere >

    15 tips til en mere effektiv arbejdsdag

    Læs mere >

    “Hvorfor sagde jeg ikke bare nej?”

    Læs mere >

    Husker du at få ladet batterierne op?

    Læs mere >

    Bruger du din tid godt nok?

    Læs mere >

    © Copyright 2026 Altomledelse.dk

    Altomledelse.dk ejes af Buskbjergs Bureau - CVR: 34412928

    Annoncér på Alt om ledelse