Mennesket har altid arbejdet i teams. Det samarbejdende og højtydende team var en forudsætning for at jage mamutter. Og på den moderne vidensarbejdsplads har konceptet for alvor fået sin revival.
Den manglende passion dræber temaet
Men det er langt fra alle teams, der er lige så effektive som de kunne være. Årsagerne hertil er mange:
- Manglende struktur
- Dårligt definerede roller
- Svagt afgrænset ansvar
- Svigtende kommunikation
- Og mange flere…
Men den allerstørste synder er manglen på passion.
Passionen er stærkest, når den springer ud af en naturlig kilde, fordi medarbejderen identificerer sig meget tydeligt med arbejdsopgaverne. Passionen næres, når du beskæftiger dig med det, der falder dig naturligt. Passion og lyst hænger naturligt sammen.
Hvis passionen får lov til at næres hos teammedlemmerne, så bliver det til et forpligtende engagement i arbejdsopgaverne. Og det er simpelthen det samme som at hælde jetbenzin direkte ind i årene på dine medarbejdere. Det virker.
Det starter hos den enkelte
Det enkelte teammedlems passion og engagement i arbejdsopgaver er altafgørende. Du kender sikkert ordsproget: “Kæden er ikke stærkere end det svageste led”.
Når du arbejder med teams, så har dette ordsprog for alvor sin berettigelse. Det kræver kun, at en medarbejder er ligeglad, så vakler hele teamet. For teamet bliver i sidste kun målt på én ting: Evnen til at udføre en opgave optimalt og uden svinkeærinder.
Jacob Albertsten stiller skarpt på fire fokusområder, du skal have styr på, når du som leder skal stille med et godt team.
Læs artiklen her
Har du målet eller egen prestige for øje?
Et af de steder hvor teams stadig kører på passion og dybtfølt forpligtigelse er i militæret. Den militære enhed sætter livet på spil for hinanden. Og det kræver en stor indsats fra alle. Og her er du nødt til at have målet for øje hele tiden. Der er ikke plads til at tænke på egen vinding, prestige og forfremmelser i kampens hede.
Desværre fokuserer mange ledere meget mere på deres egne muligheder for at avancere i systemet, fremfor de overordnede mål i de virksomheder, som de leder.
Passionen mangler ikke, fordi der slet ikke er nogen, som prøver at nære den. Den mangler, fordi lederen ikke tænker på teamets samlede indsats, men fokuserer på sig selv.
Stil dig i front for det passionsdrevne team
Du skal gå forrest som leder og vise, at du kæmper for at nå virksomhedens overordnede mål.
Og stil så det stærkeste team med Belbin teamprofil.
Skriv et svar