Version 2.0 Sidst opdateret d. 14. 10. 2026
1 – Introduktion
Vi tager dine data og sikkerhed seriøst. Derfor indsamler vi som princip ingen oplysninger om dig, når du læser med her på sitet.
Formålet med privatlivspolitikken er at tydeliggøre og kommunikere, hvilke data vi håndterer og hvordan.
Har du spørgsmål, så er du altid velkommen til at rette kontakt via info@altomledelse.dk.
Formålet med altomledelse.dk er at levere viden om ledelse i artikelform.
2 – Behandling af personoplysninger
Altomledelse.dk har ingen formularer, ingen kommentarfelter, intet nyhedsbrev og ingen brugerkonti. Du kan læse alt indhold uden at oplyse noget om dig selv.
Når du skriver til os
Skriver du til os på info@altomledelse.dk, opbevarer vi din e-mail og de oplysninger, du selv giver os, så vi kan svare dig. Oplysningerne bruges alene til den dialog, du har startet, og slettes, når de ikke længere er relevante, eller når der ikke længere er et retsligt grundlag for at opbevare dem.
Send os venligst ikke følsomme personoplysninger. Modtager vi dem alligevel, sletter vi dem hurtigst muligt.
Når du besøger sitet
Sitet hostes hos Netlify. Som ved alle websites registrerer hostingudbyderen teknisk nødvendige oplysninger, herunder din IP-adresse, for at kunne levere siderne og beskytte mod misbrug. Vi bruger ikke disse oplysninger til at analysere, hvem der besøger sitet.
Vi har indgået databehandleraftaler med de leverandører, der behandler oplysninger på vores vegne.
3 – Datasikkerhed
Vi behandler altid personoplysninger sikkert og fortroligt i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Al trafik til sitet er krypteret (HTTPS).
Oplysninger bruges alene til det formål, de er indsamlet til, og slettes, når formålet er opfyldt eller ikke længere relevant.
4 – Cookies
Altomledelse.dk sætter ingen cookies. Vi bruger ingen statistikværktøjer, ingen annoncenetværk og ingen sporing, og skrifttyper og billeder hentes fra vores egen server. Derfor møder du heller ikke et cookie-banner.
Videoer fra YouTube
Enkelte artikler har indlejrede videoer fra YouTube. De vises via YouTubes udvidede privatlivstilstand (youtube-nocookie.com), så YouTube ikke sætter cookies, før du selv starter en video. Starter du en video, gælder Googles privatlivspolitik.
Links til andre sites
Artiklerne linker til andre websites, herunder i artikler, der er markeret som reklame. Når du følger et link, forlader du altomledelse.dk, og det pågældende sites egen privatlivspolitik gælder.
5 – Oplysning, indsigelse, ændring, dataportabilitet og sletning
Du kan altid kontakte os for at få oplyst, hvilke personoplysninger vi har om dig. Det kan ske ved henvendelse til
Altomledelse.dk
Julagervænget 26
5260 Odense S
Tlf.: 93 92 90 21
E-mail: info@altomledelse.dk
Er der fejl i de oplysninger, vi har om dig, kan du altid bede om at få dem rettet. Du har også ret til at få udleveret oplysningerne i et almindeligt format (dataportabilitet), til at gøre indsigelse mod behandlingen og til at få oplysningerne slettet eller behandlingen begrænset. Skriv til os på ovennævnte e-mailadresse.
Vi forbeholder os ret til at opdatere denne privatlivspolitik. Gør vi det, retter vi datoen for “sidst opdateret” øverst på siden.
Hvis du ønsker at klage over vores behandling af dine personoplysninger, kan du rette henvendelse til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, telefon 33 19 32 00, e-mail: dt@datatilsynet.dk.
Ændringer i version 2.0
- Sitet er flyttet fra WordPress hos Simply A/S til en statisk side hos Netlify.
- Nyhedsbrev, kontaktformular, kommentarer, e-bøger og webshop er nedlagt. MailChimp er ikke længere databehandler, og der deles ikke længere oplysninger med Learningbank.
- Sitet sætter ingen cookies. Google Analytics, Google AdSense og Visual Website Optimizer bruges ikke længere.
- Datatilsynets adresse er opdateret.
Har du spørgsmål til ændringerne, så er du velkommen på info@altomledelse.dk.