• Alle artikler
  • Om
  • Kontakt

Alt om ledelse

onlinemagasin om ledelse

  • Forside
  • Temaer
    • Det gode møde
    • Projektledelse
    • Personlig effektivitet
  • Podcast
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet
Tema: Arbejdsmiljø, Virksomhedsdrift

Et godt indeklima understøtter medarbejdernes trivsel

Af: Redaktionen

Artiklen er en reklame
Køb bogen 'Få styr på den effektive arbejdsdag' lige her.

Bogen med alle vores teknikker og værktøjer til den effektive arbejdsdag.

Læs mere her

1187 har allerede købt bogen

Trivsel hos medarbejderne er omdrejningspunktet på mange arbejdspladser – og det med rette, da trivsel er af afgørende betydning for den enkelte medarbejders arbejdsindsats og generelle tilfredshed. Vi stiller i denne artikel skarpt på det fysiske arbejdsmiljø og den betydning, som et godt indeklima har for trivslen blandt medarbejderne.

Spar på varmen, men bevar det gode indeklima

Det er ingen hemmelighed, at det er blevet dyrere at tænde for varmen. Det er ikke kun private, som bliver ramt på pengepungen. Det samme sker for både små og store virksomheder rundt om i landet.

I mange offentlige bygninger har det siden oktober sidste år været et krav, at temperaturen inden døre ikke må overstige 19 grader. Det gode råd om temperatursænkning har mange virksomheder også fulgt. Det er her vigtigt at notere sig, at Arbejdstilsynet anbefaler, at temperaturen ikke kommer under 18 grader.

Med lavere temperaturer er der risiko for fugt og kondens, og en høj luftfugtighed påvirker indeklimaet. Det kan i sidste ende bevirke, at der opstår skimmelsvamp, som er sundhedsfarligt.

Det handler derfor om at holde temperaturen på arbejdspladsen på et passende niveau, så det ikke går ud over indeklimaet. Intelligente indeklimamålere kan forebygge, at et godt indeklima ændrer sig til et dårligt. Indeklimamåling er især blevet interessant efter energiprisernes himmelflugt.

Giv medarbejderne de bedste arbejdsbetingelser

For at medarbejderne på en arbejdsplads kan trives bedst muligt og yde optimalt er det blandt andet af stor vigtighed, at det fysiske arbejdsmiljø er i top. Det fysiske arbejdsmiljø vedrører alt fra indretning af arbejdspladsen og arbejdsstillinger til støj og indeklima.

Der findes heldigvis en bred vifte af teknologiske og digitale løsninger, som kan understøtte et godt og sundt arbejdsmiljø. Mange af løsningerne har desuden fokus på at undgå ressourcespild og at optimere energiforbruget.

Er du blevet nysgerrig, og vil du gerne vide mere om netværksbaserede energiløsninger, finder du mere info her.

Hvordan påvirker indeklimaet trivsel og arbejdsindsats?

Det er en kendt sag, at de fysiske rammer har betydning for vores velbefindende og trivsel. Hvis man som medarbejder enten har det for varmt eller for koldt, kan temperaturen på kontoret både påvirker ens arbejdstempo og koncentrationsevne. På samme måde fungerer det, hvis luftfugtigheden enten er for lav eller for høj. En luftfugtighed i ubalance kan resultere i, at medarbejderne oplever gener som hovedpine, irriterede øjne, åndedrætsbesvær eller træthed. 

Under omstændigheder som de nævnte kan det være svært for den enkelte medarbejder at lægge den koncentration, energi og indsats i arbejdet, som de ellers måtte ønske at gøre.

Det handler derfor om at skabe et godt og sundt indeklima, som kan være fundamentet for medarbejdernes trivsel og optimale arbejdsindsats. Temperatur, luftfugtighed og sunde bygninger er oplagte faktorer at have fokus på, når det gode indeklima skal være i højsædet.

Sunde kontorer og sunde bygninger

Et godt indeklima er ikke kun befordrende for de ansattes velbefindende. Det samme gør sig gældende for sundhedstilstanden i kontorer og bygninger. Hvis disse holdes sunde, følger der mindre vedligehold og færre renoveringer. Det betyder økonomiske besparelser på den korte og den lange bane.

Skrevet i: Arbejdsmiljø, Virksomhedsdrift

Redaktionen

Om Redaktionen

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Bogen med alle vores teknikker og værktøjer til den effektive arbejdsdag.

Køb bogen 'Få styr på den effektive arbejdsdag' lige her. Læs mere her

1187 har allerede købt bogen

© Copyright 2023 Altomledelse.dk

Altomledelse.dk ejes af Buskbjergs Bureau - CVR: 34412928 - Handelsesbetingelser