Driver du en virksomhed, og samarbejder du med mange freelancers, så kan du måske opleve, at det kan være svært at bevare overblikket. Dog er det en realitet, at det slet ikke behøves være nogen stor udfordring at håndtere freelancers, hvis man blot tager sine forhåndsregler. Hos FirstSEO har vi benyttet os af forskellige metoder som vi skriver mere om her.
Mange nyttige værktøjer til håndtering af freelancers
I dag er det meget almindeligt, at danske virksomheder (både større og mindre virksomheder) har både ansatte og freelancers tilknyttet virksomheden. Er du en af de virksomhedsejere, som jævnligt har kontakt med freelancers, så vil dette blogindlæg være tilegnet dig.
Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken, hvis man gerne vil blive bedre til at holde overblikket over sine freelancers. Der er nemlig allerede udviklet rigtigt mange nyttige værktøjer til formålet.
-
Podio – Projektstyring på nettet.
Podio er et af de værktøjer, du bør kende til, hvis du gerne vil bevare det fulde overblik over dine freelancers. Det er nemlig et online projektstyringsværktøj, som byder på mange funktioner. Det vil f.eks. være oplagt at benytte sig af dette værktøj, når du skal oploade opgaver til dine freelancers – grafik, tekster, linkbuilding eller noget helt fjerde. Når du har fået løst de forskellige opgaver, kan du give den pågældende freelancer feedback på opgaven. Det er desuden muligt at angive den estimerede arbejdstid, angive og holde styr på deadlines samt markere den aktuelle status for opgaven.
Som virksomhedsejer betaler du kun et beskedent månedligt gebyr for at få adgang til dette fantastiske værktøj. Den reelle pris afhænger af, hvor mange og hvilke funktioner du vil have adgang til. Synkronisering af kontakter, visuelle rapporter, brugerhåndtering og opgavestyring er blandt de mest almindelige funktioner.
For virksomheder med mange medarbejdere, mange kunder og sager, så kan Podio virkelig anbefales. Hos S360.dk benytter vi os i Podio efter at have prøvet adskillige værktøjer.
-
Kala – Projektstyring og kommunikation
Kala er ligeledes et værktøj, som jeg varmt kan anbefale dig at arbejde med, hvis du vil håndtere freelancers på den mest hensigtsmæssige både. Det er et ganske simpelt og samtidig effektivt tool, som kan spare dig for meget tid i hverdagen. Kala kan bl.a. give dine freelancers et overblik over, hvilke opgaver der ligger forude, hvilke deadlines der skal tage hensyn til, og hvilke faktorer der ellers skal tages højde for.
Brug ikke flere værktøjer end højst nødvendigt
Det er en realitet, at der findes rigtigt mange tools til projektstyring, som funktionsmæssigt kan variere meget. Selvom det kan være fristende at bruge mange værktøjer på én gang, så vil det være en fordel, hvis man kan holde sig til få værktøjer ad gangen. Ulempen ved at bruge flere tools er, at du vil være mere tilbøjelig til at miste overblikket. Med andre ord kan det gøre mere skade end gavn, da pointen ved disse værktøjer netop er, at du skal have et større overblik over dine freelancers. Din udfordring vil således være at finde det bedste værktøj til freelancers – og holde dig til det.
Vær opmærksom på planlagte ferier
Freelancers holder ferie ligesom alle andre mennesker, og det skal du selvfølgelig være opmærksom på. Har du mange freelancers tilknyttet, kan du gøre klogt i at notere, hvornår de forskellige freelancers har planlagt at holde ferie. Det er nemlig alfa omega, at du ikke overskrider deadlines, fordi du havde glemt at notere, at din foretrukne freelancer er gået på ferie. I den anledning kan det være en god idé at have flere freelancers tilknyttet, så man ikke er afhængig af én freelancer.
Skriv et svar