I denne artikel gennemgår vi 13 egenskaber, du skal have, hvis du vil være en skarp leder. Og det er lige fra kommunikation til administration.
Hvis du vil være en super leder, så skal du læse med her:
Indholdsfortegnelse
1. Kommunikation
Når du er leder, så er kommunikation en af de opgaver, der fylder allermest. Du skal kommunikere med dine medarbejdere. Du skal kommunikere med andre ledere. Og du skal kommunikere opad med din chef eller direktør.
Men det er ikke nok bare at kommunikere. Du skal selvfølgelig have noget indhold i din kommunikation. Det skal være værd at kommunikere. Men indhold er heller ikke nok. Du skal vide præcis, hvor din force er, hvad dit ansvar er, og hvordan du håndterer dine opgaver.
Hvis du ved det hele, men ikke kan kommunikere det ordentlig nedad i, på tværs af eller opad i organisationen, så har du en stor udfordring som leder.
2. Lytteevner
Det er egentlig en del af punktet Kommunikation, men det er så vigtigt, at vi har givet det sit eget punkt på listen. Mange ledere er så imponerede oversig selv, at de bruger en masse tid og energi på at fortælle andre om deres arbejde, når de egentlig burde træde et skridt tilbage og lytte.
Lige meget hvor du er placeret i virksomhedens hierarki, så skal du lytte. Og du skal være god til det. At være god til at lytte betyder også, at du skal lytte oprigtigt og interesseret.
Hvis du ikke lukker munden og slår ørerne ud, så finder du aldrig rigtig ud af, hvad der sker i din organisation, og det er farligt for dig at være uvidende.
Så husk det: Luk munden og slå lyttelapperne ud.
3. Sandhedssøgende
Når du begynder at kravle op af organisationens rangstige, så vil du finde ud af, at jo højere oppe du sidder, jo mindre ved du om virkeligheden i organisationen. Det der sker nede på gulvet bliver usynligt for dig.
Ledere får ofte kun alt det positive at vide, fordi medarbejderne gerne vil bevare en god relation til ledelsen. Den eneste måde du kan få sandheden at vide, det er at insistere på den. Her kan du passende bruge dine gode lytteevner.
Og så stil spørgsmål.
Det kan også være en god idé at bevare gode relationer til medarbejdere udenfor ledelsessfæren. De kan holde dig informeret, så du bliver en bedre leder for dine medarbejdere.
Det handler om vide, hvad der virkelig sker i virksomheden – også selvom det er dårlige nyheder.
4. Empati
Nu er vi nået til de bløder værdier i ledelsesopgaven. Du skal være god til at fornemme, hvordan folk føler, hvorfor de føler det, og hvad du kan gøre, så de føler noget andet. Empatiske evner er specielt vigtige, når du er i kontakt med dine kunder. Og uanset om du tror det eller ej, så har du altid kunder.
Tænk på dine kunder, som alle de mennesker der får en værdi ud af det arbejde du laver. Hvis der er ikke er nogen, der får værdi af dit arbejde, hvad er så egentlig meningen med at gøre det?
5. Overbevisende
Nu kan du så samle de fire første emner, for du får brug for dem alle, når du skal overbevise andre om, at de skal gøre noget for dig. Hvad enten du prøver at overbevise medarbejdere til at yde en bedre indsats, din chef til at hæve din løn eller kunder til at skrive under på kontrakten, så skal du kommunikere effektivt, når du skal overbevise dem om at følge din vej.
6. Lederskab
Lederskabet er en særlig form for overbevisende adfærd, hvor du fokuserer på at få folk til at følge den retning, som du udstikker. Og du skal gå forrest, hvis du vil være en god leder.
Det er naturligt, at lederen går forrest ind i kampens hede. For hvorfor skulle soldaterne ellers gøre det?
Det samme gælder for dig, når du skal bevæge dine medarbejdere ind i eksempelvis en forandringsproces.
7. Fokus
Her er en af nøglerne til det succesfulde lederskab: Fokus. Du kan nemlig ikke lede folk i hundredevis af forskellige retninger på samme tid (husk, du skulle jo selv gå forrest), så når du skal skabe retning, så er den mest effektive måde at luge ud i alle de retninger du ikke vil gå først.
Når du kun fokuserer på ét område, så er din chance for succes meget større, fordi du bruger alt din energi på en helhjertet indsats, fremfor at sprede lidt energi rundt omkring.
Så vælg det vigtigste og koncentrer dig om det!
8. Arbejdsdeling
Hvis du er vant til at gå forrest, så vil du sikkert også gerne løse opgaverne selv. Så ved du jo, at de er blevet løst bedst muligt. Men det går ikke i længden. Du skal kunne lede og fordele en arbejdsopgave.
Der er ingen gyldne matematiske regler, når du skal uddelegere opg opdele en opgave. Det er en svær udfordring. Du skal finde ud af, hvordan du løser en samlet opgave ved at inddele det i små bidder. Og derefter skal du uddelegere til de rigtige medarbejdere, så opgaven bliver løst mest effektivt – uden at det udløser diskussioner og debat.
Men en ting er at dele en opgave op. Du skal også have styr på, hvilke opgaver der skal løses hvornår. Så du hele tiden bliver færdig i den rigtige rækkefølge og ikke sidder med medarbejdere, der ikke kan komme videre.
Så du skal altså både vurdere opgavens omfang, planlægge det praktiske forløb og tage hensyn til den enkelte medarbejders styrker og svagheder undervejs.
9. Udryd udfordringerne
Du kan ikke undgå det. Du støder ind i problemer. Det kritiske her er din evne til at løse dem. Din evne til at løse problemer er altafgørende for den løbende succes i virksomheden.
Så flyt alle de forhindringer, der begrænser dine medarbejdere i at løse deres arbejdsopgaver.
10. Tag skraldet, ansvaret og skideballen
Du kan godt glemme det med det samme. Du kan ikke løse alle problemer. Når direktionen over dig begynder at brokke sig over ting, som ikke kan ændres (måske et projekt der er forsinket), så er det dig der står med ørerne i maskinen.
Men mere vigtigt så skal du sørge for, at det ikke rammer dine medarbejdere. Det er dit ansvar at nå mål, deadlines og budget. Og hvis du ikke gør, så er det dit ansvar at:
- Gøre alle over dig i hierarkiet opmærksomme på problemet så hurtigt som muligt.
- Løse så meget af problemet, som det er muligt med dine ressourcer nu og her.
- Komme med alternativer, der kan minimere skaderne.
- Undgå at problemet rammer dine medarbejdere.
11. Udryd usikkerheden
Hvis den øverste ledelse ikke kan blive enige om en retning, så er det din opgave at beskytte dine medarbejdere imod den forvirring, der kan opstå i sådan en situation. Du skal altså bevare overblikket og sørge for at dine medarbejdere har en retning at gå i.
12. Projektledelse
Du skal ikke bare lede mennesker, du skal også lede selve projektet, som disse mennesker arbejder på. Der er en stor forskel på de kvaliteter og evner du bruger i de to ledelsesformer.
Når du leder mennesker er det især punkt 1 – 6, der er vigtige. Når du leder projekter, så er det punkterne 7 – 11, der er vigtige.
Først når du mestrer begge, bliver du en dygtig leder.
Se vores guide til projektledelse her
13. Administrative og finansielle færdigheder
De fleste ledere arbejder indenfor en budgetramme, og du skal være i stand til at opstille et budget og lede dine medarbejdere, så det holder. Du skal være i stand til at håndtere:
- Ansættelser
- Fyringer
- Belønning
- Håndtering af dårlige indsatser
- Medarbejderudvikling på kompetencer og kvalifikationer
Det her er et område, som rigtig mange ledere hader. Men hvis du bliver god til at håndtere et budget, så får du rum og overskud til de spændende ledelsesopgaver.
Konklusion
Denne artikel forklarer nogle af de mest grundlæggende ting, som du skal have styr på, hvis du vil være en succesfuld leder. Du kan sikkert blive leder uden dem allesammen, men hvis du stræber efter at blive den bedste, så skal du have styr på det hele.
Hvad synes du er den vigtigste egenskab ved en god leder? Del dine tanker med os i kommentarsporet herunder:
Anja skriver
Tillid og gensidig respekt , samt at lederen ved hvad de ansatte arbejder med, og kan hjælpe og vejlede fordi han/hun ved hvordan opgaverne skal løses.
Jette skriver
Det at være motiverende er et punkt der er glemt i artiklen.
Desuden er respekt et centralt ord der bør stå med stort.
…… Og så er vi ved at være der
Zoran Trenov skriver
Jeg havde ledere som var delvis godt kun til punkt 13, og jeg havde mange ledere:)) der var kun en som var godt på alle 13 punkter men han var tvunget på at går på pension..desværre:((
Karina Adelhejd skriver
Tydelig diff. kerneopgave, nærværende ikke blot lyttende med oprigtig tilstede, synlighed
Nuka R. skriver
En god egenskab ved en leder… der er så mange ting. God kommunikation og at lade folk gøre deres job, som de er uddannet til.
Jeg lider desværre under en leder, der peger fingre ad folk og som behandler akademikere som fabriksarbejdere. En, som ikke lægger skjul på, at han mener at han er bedre end alle andre. Der er flere, der har sagt op og det siger han med stolthed i stemmen. En, der klager over mine medledere i vores afdeling, navne nævnes og nedgøres, og jeg ved ikke, om de andre ledere under ham oplever det. Han bebrejder alle sin stress.
Lederuddannelserne.dk skriver
Som det nævnes af andre, så er troværdighed, tillid og motivation også vigtige egenskaber. Forandringsparathed, menneskelig forståelse og det at gå forrest vægter vi også højt.
Ledere har også brug for løbende uddannelse via lederuddannelser og lederkurser – for at tilegne sig ny viden og nye værktøjer til bedre at kunne håndtere dagligdagen og de stigende teknologiske udfordringer.
Bettina Madsen skriver
Vision skal være en synlig artefaktor – God lederskab er at sikre vison er forstået, implementeret og husket hos hver enkelt medarbejder. Vigtigt er det at Vision er skabt af medarbejderne og lederne i fællesskab inden for rammen, det er kontekst afhængigt – Uanset hvilke metaforer vi regner os frem til er resultat – Sammen er vi bedst!
Dick skriver
Lederskab handler i bund og grund slet ikke om at være leder eller ej!
Det handler derimod om TEAMWORK, og så er det fuldstændigt ligegyldigt, hvilke poster, man bestrider, for kun ved at lade ALLE komme med deres input, får man et godt og veldrevet firma.
Hvis man vil måle en medarbejders tilfredshed med sit arbejde, så spørg ham om, hvad han arbejder med – den engagerede medarbejder vil nævne navnet på det firma, hvor han arbejder, fordi han føler, han er en del af firmaet, hvor den uengagerede medarbejder blot vil fortælle, hvad hans arbejde går ud på, da han kun føler sig som ansat og ikke som en del af firmaet.
En rigtig god leder skal således være en, som ikke føler sig højt hæver over sine medarbejdere, men blot som en del af firmaet på lige fod med alle de andre.