Som leder har du helt sikkert styr på dit teams kompetencer, hvad I allerede har, hvad I mangler, og hvordan kompetencerne bedst bliver optimeret. Men hvad med dig selv, som leder? Hvornår er du den type af leder, som de fleste drømmer om?
At lede andre mennesker og drive en virksomhed til succes stiller store krav til dig som leder. Du skal nemlig både være i stand til at tænke i strategi og visioner samtidig med, at du sørger for, at dine medarbejdere føler sig anerkendt og motiverede i deres arbejde.
Men, hvilke kompetencer er det så, der skiller fårene fra bukkene på direktionsgangen? Og hvordan sørger HR-professionelle for, at deres ledere bliver opdateret rent fagligt? Det giver uddannelsesmediet finduddannelse.dk dig svaret på.
De har foretaget en analyse baseret på 1400 jobannoncer for lederjob, hvor de netop kortlægger 30 af de mest efterspurgte kompetencer, samt en undersøgelse af, hvilke typer uddannelse virksomheder i Norden, Tyskland, Frankrig, England og USA søger til deres top- og mellemledere.
Læs med og bliv klogere på, hvad arbejdsgiverne søger, når der skal ansættes nye ledere, og hvad de går efter når de skal finde kompetenceudvikling til deres ledere.
Top 30 lederkompetencer
Kompetencelisten er skabt gennem en analyse af mere end 1400 jobannoncer, der lå på Jobindex og Jobnet i marts 2018. Undersøgelsen er selvfølgelig ikke fuldstændig fyldestgørende da mange ord bliver brugt forskelligt i jobannoncerne, som er svært at tage højde for, men derfor giver listen alligevel en god indikation af, hvilke kompetencer og egenskaber, der bliver efterspurgt blandt arbejdsgiverne, når de søger efter nye ledere.
Se listen som en inspiration til din jobsøgning eller et overblik over, hvilke kompetencer du måske bør styrke i fremtiden, hvis du ønsker at søge et nyt job.
Matcher dine lederkompetencer arbejdsgivernes efterspørgsel? Se lederkuser her.
At være en ”motiverende leder” er stadig et populært buzzword
Det at kunne motivere efterspørges blandt langt størstedelen af arbejdsgiverne i analysen. En egenskab der har ligget på førstepladsen siden Finduddannelse.dk startede analyserne i 2016, og må dermed siges at være en af de absolut vigtigste egenskaber at kunne bevise, når man søger job som leder.
Sammen med motivation ligger andre trendende ord som projektledelse, engelsk, god til kommunikation og arbejdsmiljø også på top 30 listen over de mest eftersøgte lederkompetencer. Og disse kompetencer stemmer godt overens med, hvad der generelt bliver søgt mest efter blandt HR-medarbejdere, der søger efter efter- og videreuddannelse til deres medarbejdere. Her viser en analyse fra Finduddannelse.dk, at projektledelse, og kurser med fokus på kommunikation og sprog står for henholdsvis 33%, 29% og 15% af de kurser som HR-professionelle søger efter. Du kan læse mere om analysen herunder.
Kompetenceudvikling for ledere
I efteråret 2017 lavede Finduddannelse.dk sammen med sine søster-sider i flere andre Europæiske lande og USA en stor undersøgelse af HR-professionelles beslutninger, når det kommer til valg af kurser til deres top- og mellemledere. Undersøgelsen er endnu ikke udgivet i sin fulde form, men her finder i et sneak-peek af nogle af de findings analysen har fundet frem til.
Som nævnt ovenfor er nogle af de temaer der bliver søgt mest efter blandt HR-professionelle der søger efter uddannelse til deres medarbejdere, inden for kommunikation, hvor vi ligger højt – 29% – i forhold til både England og USA som er på 4% og 7%. Modsat er vi en del under Tyskland hvor 57% af de HR-professionelle søger efter uddannelser inden for kommunikation.
Generelt rykker tingene rigtig hurtigt i kommunikation- og marketingverdenen, og derfor giver det også god mening, at en så stor portion af de HR-professionelle peger på kommunikation som et vigtigt element i deres virksomheders kompetenceudvikling. Ikke bare fordi kommunikation mellem de ansatte er vigtig, men fordi der sker rigtig meget digitalt på området, der kræver konstant opdatering for at følge med. Men hvad med lederne?
Uddannelsestyper til mellem- og topledere
Èn ting er de temaer der bliver søgt efter i Danmark og landene omkring os. Men hvilken type uddannelse er at foretrække til ledere? Ifølge undersøgelsen viser det sig, at én-til-én coaching, workshops og skræddersyede kurser er at foretrække blandt de danske HR-professionelle, der søger uddannelser til deres ledere. Modsat er konferencer og e-learning ikke særlig populært til kompetenceudvikling.
Det hænger meget godt sammen med den tendens, der generelt set er i samfundet, hvor vi drejer mere og mere i retning af den enkeltes udvikling. Hvordan den enkelte ansatte bedst rustet er et spørgsmål, der efterhånden overgår den kollektive udvikling. Derfor ser vi i langt højere grad, at både ansatte og ledere bliver sendt på individualiserede kurser, hvor opmærksomheden kun er rettet på deres styrker og udfordringer.
Hvad betyder det for fremtidens kompetenceudvikling for ledere? Det er svært at spå om fremtiden, men digitaliseringen er ikke på vej væk. Og den bringer den personlige læring med sig gennem adaptiv læring. Derfor ser vi sikkert kun at både e-learning og skræddersyede kurser går hånd i hånd i fremtiden.
Skriv et svar