Pausen. Derfor er det din bedste investering

Det, der engang gjorde dig glad, er der ikke tid til mere. Overskud og overblik er en saga blot, irritationstærsklen er lav og motivation falmer. Hvad sker der?

Kalenderen er proppet. Mobilen er tændt, når du kommer hjem fra arbejde. Mailen tjekkes lige en sidste gang, inden du går i seng. Du tager vigtige opgaver med på ferie. Dagene går slag i slag med arbejde, indkøb, børnetransport, aftensmad, foreningsarbejde og meget mere. Du har sociale aktiviteter i weekenden, og søndag aften samler du lige op på ugens opgaver.

Og du er langt fra den eneste.

Vi haster fra den ene opgave til den anden. Altid i gang.

I mellemtiden er vi også blevet lidt ældre, og kræfterne er færre, end da vi var purunge. Der er kommet et barn mere til, og ansvarsområdet på arbejdet vokser. Vi har hus, bil og børn, men det kniber med glæden, parforholdet og sexlivet. Det går heller ikke alt for godt med at sove. Vi er godt på vej til at få stress og blive udbrændte. Men hvordan er du kommet hertil, og hvordan undgår du det?

Kodeordet er pause.

Læs også: Få styr på to-do listen (og gør det lettere for dig selv at holde pauser)

Hjernen skal restituere

Rigtig mange af os er ikke klar over vigtigheden af, at hjernen, i lighed med kroppen, har pauser i dagens og ugens løb. Pauser, hvor vi er fri for indtryk, blot kan koble fra og stille ind på “fjern” eller ingenting. I pauserne restituerer vi både fysisk og mentalt. Vi sorterer i de mange input, vi har fået i dagens og ugens løb. Vi får mulighed for at mærke efter, hvordan energien har det, så vi kan administrere vore kræfter på en fornuftig måde.

Pausen er simpelthen hjernes mulighed for at koble fra og lade op.

I pauser mærker vi

Mens vi er i drift, mærker vi ofte ikke os selv. Først i pauserne mærker vi, hvordan vi egentlig har det – hvis vi altså er opmærksomme på at mærke efter. Derfor er det så vigtigt med de større og mindre pauser i dagens løb. Derfor er det vigtigt med de længere pauser i ferien.

Mennesker, der er blevet sygemeldte på grund af stress, siger ofte: “Jeg synes, jeg har fået det dårligere, efter jeg er blevet sygemeldt”. Det drejer sig ofte om, at de er begyndt at mærke efter, hvordan de egentlig har det. Når hele dit system både fysisk og mentalt buldrer afsted med fuld skrald, så mærker du simpelthen ikke, hvordan du rent faktisk har det. Når vi er meget opgaveorienterede, er opmærksomheden vendt bort fra os selv.

Pausen er din mulighed for at mærke efter. Måske er der noget i dit liv, du skal justere på?

Slip arbejdet og få mental afkobling

Når vi har arbejds-mobilen tændt efter fyraften og tjekker mails, inden vi går i seng, ødelægger vi den mentale frakobling, der gerne skulle ske, når vi forlader arbejdspladsen. Mange tror, det er nok, at kroppen kører hjem og holder fri.

Men du holder ikke fri, når du bare lige tjekker én enkelt mail.

Hver gang vi tjekker indbakken, går der minimum en halv time, inden hjernen er ordentlig nede i gear igen. Det samme gælder ferien. Det er ikke nok, at din krop tager til Frankrig, hvis hovedet stadig er på kontoret. Hjernen får ikke lejlighed til at koble fra, hvile ud og rydde op. Det, der tæller for hjernens restitution, er sammenhængende hvile.

Pausen kræver – med en fin kliche – at du trækker stikket. Helt.

Læs også: Er det fleksible arbejdsliv en ny trædemølle?

Uden pauser overloader hjernen

Når vi ikke får koblet fra, kan vi få “overload” – præcis som din computer. Der er mere input, end hjernen har kapacitet til at bearbejde. Så går hjernen automatisk i “pause-mode”. Du bliver ukoncentreret og fraværende, det kniber med at være til stede og hukommelsen svigter.

Og det er skidt både for dig og den kvalitet, du leverer.

Din arbejdskvalitet og effektivitet bliver dårligere og dårligere, når du ikke holder pauser. Din hjerne kæmper simpelthen aktivt imod dig, fordi den forsøger at restituere, hvis den ikke får de nødvendige pauser. Det er et vink med en tyk, hård og ret kraftig vognstang om, at du skal til at geare ned. Lytter du ikke efter, når din krop hungrer efter pause, så kan du risikere invaliderende tilstande som kronisk hukommelse- og koncentrationsbesvær.

Jeg behøver nok ikke at skære det ud i pap. Men alligevel:

Hvis du knokler afsted, fordi du har så meget, du gerne vil nå. Og du springer pauserne over, fordi du har virkelig meget du gerne vil nå, så ender du altså i en situation, hvor du slet ikke når noget.

Læs også: Husker du at få ladet batterierne op?

Stress er kamphormoner

Når du rammer overload, så går du mentalt i kamp-mode. Din krop starter en produktion af kamphormoner for at klare de mange krav. Dine kamphormoner er gode, når du skal klare noget stort og farligt her og nu. Men bliver kamp-mode din nye normaltilstand, så begynder det at give negative fysiske reaktioner som muskelspændinger, forhøjet blodtryk og overproduktion af mavesyre. Og i kamp-mode, der kan du heller ikke sove.

Har du søvnproblemer mere end enkelte nætter, så er du for alvor i farezonen.

Indfør overskuelighed

Det er vigtigt, at du lægger mærke til, hvad du tænker om morgendagen. Virker den ok, eller er det helt uoverskueligt? Hverdagen skal virke overskuelig, for at du kan have det godt. Ellers skal der justeres og omprioriteres. Hold jævnligt øje med dit energiniveau, din søvn, dit humør og din indre ro. På en skala fra 0-10, hvor 10 er bedst, skal du gerne ligge på den gode side af syvtallet for at undgå nedslidning.

Hvor er dit energiniveau i dag?

Planlæg og hold pauser

Det er vigtigt, at du holder pauser. Gør det til en fast rutine i din arbejdsdag, at du har faste pauser af 10 minutters varighed i løbet af dagen og et par større pauser af 30 – 45 minutter.

Sørg for at du har planlagte huller i kalenderen. Begge weekend-dage behøver ikke at være fuldt bookede, og nogle weekender skal gerne være afsat til “ingenting”. Vil man være på den sikre  side, kan man lægge “buffere” ind i kalenderen til ikke-planlagte ting, som kan opstå pludseligt.

Husk pauserne og brug dem til at mærke efter, hvad du i virkeligheden selv har

• Tid til
• Lyst til
• Og kræfter til

Prioriterer du efter dette, er du godt på vej til bedre balance og større livskvalitet – til gavn for dig selv, og dem du omgiver dig med.