Opsparingen er en essentiel del af budgettet, i tilfælde af uforudsete omkostninger eller hvis du har et særligt mål for øje. På den måde kan du øremærke et beløb hver måned, så du er sikker på, at du altid har nogle mønter på kistebunden til særligt tilegnede tider. Men med bankernes tendenser til negative renter, på flere og flere konti, herunder også opsparingen, kan det være uhensigtsmæssigt, bare at lade pengene ligge her – du kommer i hvert fald til at betale for det. Så læs med her, og find ud af, hvor du så kan placere din opsparing.
Invester pengene
En af grundene til, at bankerne får flere og flere negative renter, kan tilskrives, at samfundet gerne ser mere økonomisk aktivitet på markedet. Du behøver dog ikke at ødsle dele af opsparingen bort, for at holde beløbet under grænsen, for negative renter. Faktisk kan du med fordel investere pengene og måske endda med mulighed for, at pengene kan formere sig, og indbringe endnu mere, når du engang sælger din investering igen. Er du ny i investeringer, kan det godt virke svært at gennemskue, hvordan du helt nøjagtigt kan tjene penge på det – og på hvad, helt nøjagtigt. Du kan finde hjælp til det hele på Aktieskole.com, hvor eksperter giver dig gode råd til at investere dine penge på bedst mulig måde. Herunder kigger vi på nogle af de områder, du kan investere i:
Aktier
Når du køber aktier, ejer du essentielt en lille del af et firma. Du er dermed med til at støtte firmaet økonomisk, men til gengæld får du også del i overskuddet, når regnskabet er gjort op. Klarer firmaet sig rigtig godt efter at du har købt aktier i det, kan du med stor sandsynlighed tjene mange penge på at sælge dine aktier igen. Desuden er aktier i dag meget populære at handle med, dels fordi det er blevet meget nemt for den enkelte, at oprette sig på en aktiehandelsplatform, og begynde at købe og sælge. Her har du mulighed for at handle med aktier, der har lav risiko, og som har høj risiko for, at tabe det investerede beløb. Sidstnævnte med en tilsvarende mulighed for et højt udbytte. Du skal dog tage højde for, om platformen tager gebyrer og/eller kurtager for dine handler – man kan føle sig snydt, hvis man opdager, at man ikke får det fulde udbytte af sine aktier, som man havde forventet.
Valuta
En anden ting, du kan investere i, er valuta – altså forskellige møntfod. Det kan lyde lidt mærkeligt, for hvordan investerer man i en valuta, som eksempelvis euro? Det, du egentlig gør, er, at du køber et beløb i en bestemt valuta, som for eksempel euroen, og så venter du med at sælge beløbet, til når valutaen er steget i værdi, du kan få flere penge udbetalt. Ligesom med aktier, findes der mange forskellige online handelsplatforme, hvor du nemt kan købe og sælge valuta. Endda kryptovaluta, som får mere og mere opmærksomhed i dag. Kryptovalutahandel er som udgangspunkt det samme som valutahandel, men med valuta, der ikke er bundet til noget land. Markedet for kryptovaluta er dog stadig ikke reguleret, og der er derfor stor usikkerhed i handlen, men samtidig også mulighed for store afkast.
Ejendomme
Har du mange penge til rådighed, kan du i stedet for aktier og valuta investere i ejendomme. Alle mennesker har brug for et sted at bo, så afkastet på en ejendom er ofte mere stabilt, end ved de andre investeringstyper. Når du investerer i en ejendom, er det ofte med udlejning for øje. Når du investerer i en udlejningsejendom, betaler en lejer, som kan være et firma eller en privatperson, husleje til dig, og du har derfor en relativt sikker indtjening, selvom markedsværdien på din ejendom skulle falde. Du kan også købe det, der kaldes for en projekt- eller udviklingsejendom, hvor du køber en ejendom, som skal arbejdes på, enten udvikles, ændres eller renoveres, hvorefter du kan sælge det videre – ofte med en god profit. Men det tager ofte lang tid at udvikle på en ejendom, så hvis du er ny på investeringsmarkedet, er det nemmest at komme i gang med en udlejningsejendom.
Der er derudover et hav af andre forskellige ting, du kan investere i, som også kan give dig afkast, og du kan læse mere om forskellige metoder på Aktieskole.com.
Skriv et svar