”The business of business is business”
Dette citat er et udtryk for, hvordan man tidligere anskuede Corporate Social Responsibility. Virksomheder er til for at drive virksomhed. Det vil sige, at du ikke bør gå op i at drive en filantropisk virksomhed, men at du skal drive din virksomhed som en virksomhed, uden alt det vi kender som Corporate Social Responsibility i dag.
Milton Friedman udtrykker det anderledes og måske en anelse mere positivt vinklet:
”The Social Responsibility of Business is to Increase its Profit” i New York Times Magazine (1970).
For ham er det socialt ansvarligt at maksimere profitterne i virksomheder, da dette skaber mere efficiens, flere jobs og i sidste ende højere levestandard.
Virksomheder har derfor et moralsk ansvar om at øge profitten, da det er det bedste for samfundet.
Denne tilgang virker måske lidt naiv. Skal vi udelukkende tænke profit? Også over sikkerhed i virksomheden? Eller over ansvarlighed? Milton Friedmans tilgang til dette, skal ses i lyset af Adam Smith’s teori om ’Den usynlige hånd’. Denne teori siger, at hvis alle individer handler egennyttemaksimerende (selvisk om man vil), så vil det skabe størst mulige efficiens for samfundet og dermed mere velfærd for den enkelte borger.
Det der sidenhen er sket, er at verden har set de effekter (eksternaliteter) som virksomheders produktion har haft på vores verdenssamfund. Det gælder lige fra sikkerhed på arbejdspladsen til et større fokus på det globale miljø. Som virksomhed kan man derfor være med til at forringe eller forbedre.
CSR som marketingstunt eller en del af virksomhedens DNA
Først og fremmest må man erkende, at Corporate Social Responsibility er noget alle virksomheder overvejer, og bør overveje. Om det er global social ansvarlighed, eller om det er ansvarlighed for medarbejderne i virksomheden.
Den primære grund til at man bør overveje dette er, at især de vestlige kunder fokuserer på det i højere grad. Det er simpelthen gået hen og blevet en præmis for at man kan sælge sit produkt, at man har en vis standard niveau af CSR. CSR er i bund og grund bare et andet ord for virksomhedsmoral. Ligesom vi som mennesker kun ønsker at bruge tid med mennesker, med en vis moralsk standard, så ønsker vi også kun at handle med virksomheder med en moralsk standard.
Spørgsmålet er så om, hvor meget det skal være en del af virksomheden. Skal det netop være en del af DNAet eller er det bare en gatekeeper til at kunne sælge sine varer. Som kunde og forbruger går man ikke umiddelbart ind og analyserer sig frem til, om den ene eller den anden virksomhed bruger Corporate Social Responsibility som et marketingsstunt eller ej.
Forbrugernes syn på virksomheders CSR
Vi forbruger går efter hvad vi hører i medierne, fra vores bekendte eller hvad vi lige selv kan opsnappe af informationer. Vi bruger ikke uanede mængder tid og ressourcer på at undersøge virksomheders moral, derfor boycutter den almindelige forbruger ikke en virksomhed, medmindre forholdene er meget kritisable.
Selvfølgelig er der forbrugere, der er mere krævende over for virksomheders moral og CSR, og de forbruger har en højere standard for, hvornår de vil købe produkter fra en virksomhed. Det gælder fx med økologi, allergivenlige produkter, at tingene ikke er producerede under kritisable forhold, generelt miljøvenligt og at der ikke er anvendt farlige kemikalier eller metaller i processen.
Virksomheder der motiveres af ansvarlighed eller marketing
Som virksomhed skal man gøre op med sig selv, om man bruger CSR som et marketingsredskab (gatekeeper) eller om man bruger det ud af et socialt ansvar.
Bruger man det som et marketingsredskab, skal man dernæst overveje, hvilken CSR standard ens målgruppe har, og om det kan være profitabelt at have sætte en højere standard. En højere CSR vil muligvis kunne skaffe flere kunder, da produktet så vil møde de kunders højere standarder. Det er rimeligt at antage, at man ikke mister kunder når man sætter en højere standard, hvis altså ikke prisen på produktet stiger markant.
Er man motiveret af at have et højt niveau af CSR, kan det være vigtigt at forsøge at skelne sig ud, på trods af at man ikke gøre det af marketingsårsager. Man har trods alt en virksomhed, der skal passes. Er man overbevist om, at ens produkt er mere social ansvarlig end andres, vil man jo også gerne promovere det, så flere kunder bliver beviste om det.
Eksempler på CSR:
Refurb er nok skoleeksemplet på en virksomhed, der inkorporerer Corporate Social Resposibility i deres virksomheds DNA. De har specialiseret sig i opkøb og salg af computere, der har været brugt i virksomheder. Deres CSR DNA ligger i ansvarligheden over for miljøet og den verden vi er en del af. Deres hjemmeside logo og hjemmeside henviser også til dette.
Det har været utrolig populært at få mærkatet CO2 neutral til sin hjemmeside. Mærkatet gives til hjemmesider, som har betalt for plantningen af det antal træer der svarer til hjemmesidens CO2 udslip. Mærkatet er forholdsvis billigt, da det udelukkende er for hjemmesidens strømforbrug, ikke hele virksomhedens. Ikke desto mindre kan mærkatet give udtryk for virksomhedens CSR profil.
Virksomheder bruger også i stigende grad donationer til velgørende arrangementer. Nogle gør det ud fra et marketingsredskab andre af filantropiske årsager. Det bedste eksempel på en meget social ansvarlig filantropisk rigmand er Bill Gates. Som sådan gavner det ikke Microsoft betydeligt, at Bill Gates over flere gange donerer halvdelen af sin rigdom, men det fjerner fokus fra negative sager omkring Microsoft.
Om skribenden
Morten Storgaard arbejder til daglig som konsulent med fokus på optimering af e-commerce. Han startede i 2008 virksomheden SUMOpix A/S, som sælger og producerer fotoprodukter i storformat. Siden 2013 har han arbejdet primært med content marketing hos større netbutikker.
Skriv et svar