Coaching er en disciplin, der stadig vinder mere og mere frem på danske arbejdspladser. Coaching vinder frem, fordi det er et stærkt redskab, der gør mennesker handlekraftige. Det skaber simpelthen resultater. Det er ikke kun økonomiske resultater, vi taler om her. Det er også gladere, mere engagerede og tilfredse mennesker, der kommer ud i den anden ende. Og så er coaching et værktøj, som alle kan lære. Og endnu flere kan lade sig inspirere af.
I dette blogindlæg får du fire skarpe titler, der gør det lettere for dig at introducere coachende principper i dit ledelsesarbejde.
Læs også: Hvad pokker skal jeg med coaching? Få svaret fra 7 eksperter her
Der findes oceaner af litteratur om coaching. Jeg har valgt fire titler ud, hvor du virkelig får noget for pengene:
- Coaching på jobbet af John Whitmore
- Coaching af Sofia Manning
- Coaching for ledere af Jens Hansen
- Ledelsesbaseret coaching af Jacob Storch & Thorkil Molly-Søholm
Coaching på jobbet
af John Whitmore
John Whitmore er en coaching klassiker. Og i den her bog får du hjælp til at mestre færdighederne i god coaching. Det er kort sagt: En praktisk vejledning i at udvikle dine coaching færdigheder.
Bogen er henvendt til ledere, der gerne vil forløse deres medarbejderes fulde potentiale. Coaching er et uvurderligt værktøj i denne proces. John Whitmore formår for alvor at gøre coaching håndgribeligt og viser, hvorfor det er et fantastisk værktøj til at skabe positive resultater for dine medarbejdere, dit team og din virksomhed.
Bogen er med andre ord et must-read.
Coaching
af: Sofia Manning
Sofia Mannings bog: “Coaching” er primært med på listen, fordi den virkelig har været et stort dansk bidrag til at sætte coaching på dagsordenen. Det er en let tilgængelig bog om coaching og principperne bag, der henvender sig bredt til både professionelle og andre, der arbejder med coachende principper.
Bogens budskab er klar: Alle mennesker kan hjælpes til at tage ansvar og beslutte sig for, hvad de vil med deres liv. Og coaching er stærkt værktøj til det.
Coaching for ledere
af: Jens Hansen
Sofia Mannings bog henvender sig bredt til alle med interesse i coaching. Hvis du vil have en mere målrettet introduktion, der går i kødet på mulighederne i coaching for ledere, der gerne vil blive bedre til at lede mennesker.
Det er en meget praktisk orienteret håndbog, der gør dig i stand til at handle mere konstruktivt i pressede situationer. Tænk på den som en grønspættebog for den coachende leder. Det er en inspirationskilde i hverdagen.
Så hvis du vil have en praktisk orienteret håndbog for den coachende leder, så er det netop Jens Hansens Coaching for ledere, som du skal have fat i.
Ledelsesbaseret coaching
af: Jacob Storch & Thorkil Molly-Søholm
Ligesom Jens Hansens “Coaching for ledere” er “Ledelsesbaseret coaching” en bog, hvor fokus er på det praktiske og målrettet ledere, der bruger coaching i deres hverdag.
Bogen gør meget ud af at tilpasse coaching til de forhold, der eksisterer på en arbejdsplads. Der er således beskrivelser af coachens traditionelle værktøjer, som er blevet oversat til en leders hverdag.
Tag coaching med på arbejdet i dag med “Ledelsesbaseret coaching”
Hvilke bøger om coaching for ledere anbefaler du?
Jeg er altid på jagt efter ny spændende litteratur og viden. Så du er mere end velkommen til at dele dine bedste bøger om coaching for ledere med mig i kommentarfeltet herunder.
Helenne skriver
Tak for den gode inspiration af litteratur.
Jeg vil også anbefale denne: Følelsesmæssig intelligens i coaching
af Steve Neale
Hvilke følelsesmæssige kompetencer, god coach skal være i besiddelse af.
Den bruger jeg selv i min undervisning til vejledere, der skal lære at coache.
VH
Helene Rosendahl Hillersdal
Altomledelse.dk - Redaktøren skriver
Hej Helene
Tak for anbefalingen! Den ryger på læselisten her på redaktionen.
Hvis du har lyst til at skrive en længere anmeldelse af den eller andre bøger, så er du altid velkommen til at kontakte os på info@altomledelse.dk eller bruge kontaktformularen her.
Ha’ en herlig dag.