De fleste af os tænker ikke over, hvordan priserne i det lokale supermarked er blevet valgt eller hvordan prisen hos din frisør er blevet sat, når du beder om en klipning. Men noget vi kan garantere dig, er, at de ikke er blevet valgt tilfældigt. Når vi skal finde den helt rette pris, kræver det blandt andet overvejelser, undersøgelser og analyser af markedet, før vi kan fastsætte den endelige pris på produktet.
Hvad betyder det at prisfastsætte?
Når du prisfastsætter, betyder det, at du kalkulerer din pris ud fra efterspørgsel, omkostninger eller konkurrenterne, og sommetider lidt af det hele. Der er altså oftest flere faktorer, der spiller ind, når du er på udkig efter at sætte den helt perfekte pris, der både stemmer overens med dine omkostninger, din målgruppe, konkurrenterne og efterspørgslen på markedet.
3 typer af prisfastsættelse
Omkostningsbaseret prisfastsættelse
Omkostningsbaseret prisfastsættelse betyder blot, at du, udfra de omkostninger du har, tilføjer en ønsket profit, som så vil være det, du tjener på produktet. Lad os sige, at du producerer et produkt og samlet koster det dig 100 kr. Sælger du det til under, så taber du selvfølgelig penge. Sælger du det til 100 kr, så er det break-even. Du vil gerne tjene på det og derfor prissætter du det til f.eks. 130 kr. og tjener dermed 30 kr.
Efterspørgselsbaseret prisfastsættelse
Når der bliver prissat efter efterspørgsel, ser man ofte på prisfølsomheden – som også kaldes priselasticitet. Her prøver man, ved at ændre prisen, at finde ud af, hvor stor en effekt det har, når man ændrer prisen. Altså, bliver der købt mere eller mindre af det.
Konkurrencebaseret prisfastsættelse
En konkurrencebaseret prisfastsættelse giver næsten sig selv. Her er der fokus på dine konkurrenter og man ser ofte, at priserne blandt konkurrenter ligger tæt op ad hinanden. Ved denne type prisfastsættelse er det vigtigt at lave en gennemgående konkurrentanalyse.
Svære områder at prisfastsætte
Men til trods for, at der findes forskellige måder at fastsætte sine priser på, så er der nogle områder, der er svære end andre. Når vi prissætter mælk, så handler det oftest om at kunne konkurrere med de andre konkurrenter i supermarkederne – ved at være billigst. Men billig er ikke altid bedst – hvert fald ikke inden for alle markeder. Tag f.eks. botox priser. Der er billigst ikke nødvendigvis bedst. Her vil en for billig pris skabe mistillid og mistro til produktet. Hvordan priserne fastsættes handler oftest også om købsprocessen og hvilket type køb, der er tale om for forbrugeren.
Skriv et svar