Scientific Management er et af historiens første bud på en gennemgribende og systematisk tilgang til ledelsen af virksomhedens arbejdskraft. Kært barn har mange navne, og hvis du har hørt om Taylorisme, Fordisme eller lignende, så har du allerede stiftet bekendtskab med Scientific Management.
I dette blogindlæg kan du læse meget mere om teorien bag Scientific Management.
For at komme helt bagom teoerien bag Scientific Management, så starter vi ud med at tage fat på idémanden til den oprindelige teori: Frederick Winslow Taylor. Vi skal også møde andre af historiens store ambassadører for denne tilgang, inden vi gennemgår teorien og principperne i Scientific Management.
- Frederick Winslow Taylor
- Henry Fayol
- Top down – bottom up
- Henry Ford
- De ledende principper i Scientific Management
- Mekaniseringsprincippet
- Standardiseringsprincippet
- Specialiseringsprincippet
- Koordinationsprincippet
- Formaliseringsprincippet
- Udfordringerne ved Scientific Management
- Løsninger på udfordringerne skabt af Scientific Management
Frederick Winslow Taylor
Frederick Winslow Taylor [1856 – 1917] er en ung mand fra en velhavende familie. Han var oprindeligt fast besluttet på at blive læge og læste i starten som læge på Harvard. En øjensygdom satte en stopper for studierne, og den unge Frederick Winslow Taylor besluttede sig for at starte i lære som modelsnedkerlærling.
Det betød at fabrikken nu var hans arbejdsplads.
Der stod han så. En ung, intellektuel mand midt i industrialiseringens blomstrende tid og oplevede, hvordan mesterlæren førte en lang række udfordringer med sig. Mesteren var den eneste på hele fabrikken der besad viden. Altså konkret viden om hvordan produktionen forløb.
Det tændte to gnister inde i den unge Taylor
1. Arbejdernes dårlige forhold
2. Rationalisering som middel til bedre forhold
Frederick Winslow Taylors projekt var i udgangspunktet idealistisk og med et stærkt socialt lag. Det var dog ikke denne del af hans teorier, der blev kendte og udbredte. De sociale forslag blev taget som drømmende idéer fra en ung idealist, og behandlet omtrent lige så useriøst, som virksomhederne behandlede hans principper for rationalisering fuldstændigt seriøst.
Frederick Winslow Taylor var en spændende personlighed. Teknisk begavet, socialt tænkende og særdeles opfindsom. Men han led også af tvangsneurotiske tanker. En tvang der går igen i hans teorier: Alt der kan adskilles, det skal adskilles. Alt hvad han skrev ar absolut, enten-eller.
Det vigtigste bidrag til teorien om Scientific Management fra Taylors side forståelsen af organisationen som et deterministisk system. Han troede på, at man kunne forstå enhver social organisaiton som et system, der bestod af kendte og bestemmelige variabler. Et system der kan rationaliseres og effektiviseres.
Frederick Winslow Taylors idéer har dannet skole for rigtig meget af den europæiske efficiency stræben i tiden efter anden verdenskrig.
Henry Fayol
Henry Fayol [1841 – 1925] var en lige så imponerende personlighed som Frederick Winslow Taylor. Henr Fayol var ingeniør – og en af de bedste i sin tid. Egentlig var han allerede gået forskervejen og havde skrevet standardværket for Geologistudiet da han får muligheden for at overtage et faleret bjergværksselskab.
Hans systematiske tankegang fra forskningen slå igennem i hans ledelsesstil. I løbet af kort tid reorganiserer han hele virksomheden, der hurtigt begynder at køre med et voksende overskud. Og så fortsatte det for Henry Fayol. Stadig større succeshistorier fra forskellige selskaber førte til stadig højere stillinger.
Henry Fayol organiserede arbejdet efter 14 grundprincipper:
- Arbejdsdeling
- Autoritet og ansvar
- Disciplin
- Kun en overordnet
- Korpsånd
- Retfærdighed
- Initiativ
- Kun en leder per opgave
- Sikkerhed i arbejdernes stillinger
- Personlige interesser skal underordnes virksomhedens interesser
- God aflønning af medarbejderne
- Orden
- Hierarkisk struktur
- Centralisering
Top down – bottom up
Frederick Winslow Taylor og Henry Fayol har mange sammenfald i deres to teorier. Taylor begynder nedefra – fra arbejderens perspektiv. Fayol begynder oppefra – fra lederens perspektiv. Taylor specialiserer og prioriterer en stram arbejdsdeling nede på gulvet. Fayol centraliserer og organiserer fra toppen af.
Inden vi gennemgår principperne i teorien og ledelsesstilen Scientific Management, så skal vi lige vende forbi en af teoriens mest kendte praktikere: Henry Ford.
Henry Ford
Henry Ford [1863 – 1947] er kendt for sit samlebånd. En ultimativ rationalisering, der var med til at gøre bilen til allemandseje. På Ford fabrikkerne blev alle medarbejdere også betalt så godt, at de selv blev i stand til at købe fabrikkens biler. Men det var også hårdt.
Medarbejderne ved samlebåndet blev betragtet som robotter, eller i hvert fald rå arbejdskraft. Her blev Frederick Winslows idéer til virkelighed, men som alle andre steder uden skelen til de sociale idéer Frederick Winslow Taylor var så betaget af.
De ledende principper i Scientific Management
Mekaniseringsprincippet
Tekniske hjælpemidler skal indføres overalt, hvor det er muligt. Det menneskelige arbejde skal erstattes af maskiner i så en grad, som det er muligt.
Mekaniseringprincippet er i dag mest brugt, når vi taler om automation i produktionen.
Standardiseringsprincippet
Alle dele af produktionen beskrives som en standardiseret og eksakt defineret handling. jo større detaljeringsgraden er i dette arbejde, jo større effekt. På den måde kan enhver arbejdsopgave udføres af enhver medarbejder. Og medarbejderne kan specialisere sig i disse opgaver.
Specialiseringsprincippet
Koordinationsprincippet
Formaliseringsprincippet
Udfordringerne ved Scientific Management
Skriv et svar