Det er individuelt, hvornår det perfekte tidspunkt på dagen er til at skrive e-mails. Men er det altid en god idé bare at få dem sendt afsted med det samme. Når du eksempelvis har brugt tirsdag aften på at svare dine medarbejdere?
En god måde at håndtere den udfordring på er at planlægge, hvornår dine e-mails skal sendes afsted. Det findes der heldigvis gode værktøjer til at hjælpe dig med.
Send mails senere med Microsoft Outlook
I Outlook kan du for den enkelte e-mail bestemme, om den skal sendes senere. Og du kan faktisk opsætte regler, der bestemmer afsendelsestidspunktet for en gruppe af e-mails.
Du kan – men det er lidt avanceret at sætte op – faktisk sætte alle mails skrevet i et bestemt tidsrum til at blive sent senere (eksempelvis næste morgen).
- Udsæt afsendelse af én enkelt mail
- Kontroller udgående e-mails med Outlook
- Udsæt alle mails skrevet i et specifikt tidsrum
Send mails senere i Gmail med Boomerang
Bruger du Googles Gmail, så kan du også nemt sende dine e-mails afsted på et specifikt tidspunkt. Det er ikke en funktion, der er bygget ind i hjertet af Gmail, så du skal have fat i en lille udvidelse. Den udvidelse hedder Boomerang – start her.
Boomerang giver dig også nogle andre fordele:
- Du kan slukke for indbakken, så den ikke modtager nye e-mails i en periode
- Du kan få en reminder, hvis der ikke kommer svar på en vigtig mail
- Få en påmindelse om mails, du skal have svaret på
Skriv et svar