Tog du et forfriskende bad hver eneste morgen, da corona-nedlukningen ramte?
Det er muligvis et mærkeligt spørgsmål. Ikke desto mindre var det lige præcis det, vi opfordrede hinanden til i Dinero, da hele landet lukkede i marts, og vi alle skulle vænne os til en arbejdsdag indenfor hjemmets fire vægge: Start dagen ud med et bad.
Det gjorde vi af to simple grunde: For det første skulle det være med til at skabe bare en smule normalitet i en hverdag, hvor intet var normalt. Hvor behagelige kontorstole blev erstattet med spisestuestole, hæve-sænke-borde med spisebord og god frokost med dødssyge rugbrødsmadder.
Det skulle skabe en bare marginal fornemmelse af, at man rent faktisk skulle hen på arbejdspladsen, selvom man skulle sidde i egen stue. Det var den ene grund.
Den anden grund var, at folk faktisk skulle se på en. Nu på en skærm. Normalt tager man et bad om morgenen, så man kan holde sig selv ud, og så ens kolleger kan holde en ud. Så man ikke ligner en hængt kat og lugter af en grum omgang nattesved.
Vi skulle jo stadig se hinanden. Nu var det bare online.
Og ja. Vi skulle SE hinanden. Vi opfordrede alle til at tænde kameraet, når man holdt møde online. Man går jo heller ikke hen til en kollega på kontoret og har øjnene lukket. Vi kigger på hinanden – på kontoret og på internettet.
Som marketingchef for syv hamrende sociale og til tider højtråbende medarbejdere, som er vant til at sparre med hinanden på kryds og tværs og lade kreativiteten boble, var det altafgørende for arbejdsmoralen, at vi kunne se hinanden. At vi kunne være sammen – hver for sig, naturligvis.
Netop fordi vi er vant til en dynamisk hverdag, hvor bølgerne går højt på den gode måde, var vi nødt til at sikre os, at vores medarbejdere ikke blev ramt af en mild arbejdsdepression, når de skulle sidde derhjemme og arbejde. Fysisk isoleret fra deres kolleger.
Det lykkedes. Blandt andet fordi de så hinanden hver eneste dag. De formåede at holde gejsten oppe på et imponerende højt niveau trods den mentale træthed og sociale underernæring, som naturligt nok fra tid til anden sneg sig ind.
Vi skabte nye fælles rutiner, nærmest ritualer, at samle sig omkring. Lige fra morgenkaffemøder, ugentlige teammøder, ugentlige fællesmøder for alle i virksomheden, fleksible 1-1-samtaler og spædede det op med en god røvfuld fleksibilitet, tålmodighed og tillid til, at medarbejderne gjorde deres bedste under de nye forudsætninger.
Det gjorde. De fik blandt andet stablet et interaktivt corona-univers på benene på nærmest ingen tid, hvor landets iværksættere og selvstændige bl.a. kunne få en ordentlig forklaring på de avancerede hjælpepakker. Det var en kæmpeopgave, som jeg faktisk ikke troede, man kunne løse remote – men det kunne mine medarbejdere. Vi lavede noget, som hjalp de små virksomheder i en livstruende situation, og det var fedt!
I flok løftede vi på en helt ny og anderledes måde, og energien strømmede fra medarbejder til medarbejder. Jeg tror faktisk, vi rykkede lidt tættere sammen og lærte hinanden lidt bedre at kende, selvom vi sad hver for sig. Fordi vi havde vores kameraer tændt.
Vi fik mødt hinanden derhjemme. Vi fik oplevet, hvilke billeder kollegerne har hængende på væggen. Vi kunne følge med, når kollegaens knægt legede med LEGO i baggrunden. Vi kunne vinke, når kollegaens mand, kone eller kæreste vinkede i baggrunden. Vi kom ikke kun ind i stuen, men helt ind under huden på de mennesker, som vi taler med hver eneste dag og som vi har kendt i mange år, men som vi aldrig har besøgt.
Jeg lærte meget i disse måneder som hjemsendt. Om vigtigheden af dagligdagsrutiner, om det opkvikkende brusebad om morgenen, og om glæden ved at kunne tale ansigt-til-ansigt med mine kolleger. Om det fællesskab, som vi har i Dinero – også når vi ikke er sammen.
Med andre ord: Da krisen ramte, og alt med et fingerknips var anderledes, fandt jeg ud af, hvor virksomme helt banale rutiner kan være for at få både arbejdsdagen og kollegaskabet til at hænge sammen.
Om forfatteren: Patrick Teglstrup Rasmussen er Chief Marketing Officer i Dinero regnskabsprogram, der hjælper mere end 60.000 af landets iværksættere, små og mellemstore virksomheder med regnskabslivet.
Skriv et svar