Hvor stress for blot en generation siden ikke var noget, ret mange havde hørt om som noget vedvarende men at man kortvarigt kunne være stresset, nærmer stress sig i dag noget, der kan minde om en folkesygdom. Mange har haft stress, og de fleste kender nogen, der har haft det. Stress har store personlige omkostninger for dem, det går ud over, og enhver leder bør derfor have et stort fokus på at undgå stress blandt sine medarbejdere – og sig selv.
Det kan tage mange måneder, ja sågar år, at komme sig efter stress, og mange mennesker bliver aldrig helt den samme, som de var før. Man kan ikke længere helt så meget, og nogle døjer med hukommelsessvigt eller lydfølsomhed, ligesom selvtilliden kan få et kronisk knæk.
Vær opmærksom på signaler
Som leder er det vigtigt at være opmærksom på sine medarbejdere. Arbejdsmængden bør konstant søges afstemt til den arbejdstid, der er til rådighed, og man bør være opmærksom på faresignaler, der kan indikere at medarbejderne kan have begyndende stress. Her er der flere ting, man kan holde øje med, men det kan også være nyttigt med jævne mellemrum at tage en snak med den enkelte og spørge, hvordan det går, og om han eller hun føler sig stresset.
Det er dog ikke kun arbejdsmængden, man bør se på i forhold til stress, også det psykiske arbejdsmiljø kan føre til stress, hvis det ikke er godt og medarbejderne føler sig mobbet, presset eller ligefrem chikaneret af kolleger. Dette bør under ingen omstændigheder tolereres, og som leder har man et ansvar for, at den slags ikke forekommer. Det skal ikke være ubehageligt at gå på arbejde.
Gør det, der skal til
Sker det, på trods af gode tiltag for at undgå det, at en ansat rammes af stress, må man gøre, hvad der skal til for at hjælpe og støtte den ramte. Vær ikke nærig med sygemeldingerne, og hvis virksomheden ikke har en sundhedsforsikring, så tilbyd økonomisk hjælp til psykolog og andet, der kan bidrage til fremgang.
Når man har stress, kan man have svært ved at finde ro, og mange har glæde af de såkaldte kugledyner, hvor man kan sige, at man bliver pacificeret, så man ikke ligger og vender og drejer sig, når man skal sove.
Start langsomt op igen
Ikke alle ønsker at komme tilbage til den samme arbejdsplads som gav dem stress, men hvis man gør, skal man starte meget langsomt op og med en begrænset arbejdsmængde. Også her må lederen være meget opmærksom på ikke at overbelaste den ansatte, og i det hele taget støtte hende eller ham i processen med at vende tilbage.
Her må man hellere gå for langsomt frem end for hurtigt, ja faktisk kan man ikke gå for langsomt frem, for efter stress har man brug for at tage et skridt ad gangen for at se, om isen kan bære, så at sige. Små succesoplevelser kan betyde meget for medarbejdere, der har været ramt af stress. Derfor, tag ansvar for stress, leder.
Skriv et svar