Hver syvende dansker føler sig stresset. Det viser de seneste tal fra Videncenter for Arbejdsmiljø, der hvert andet år måler på danskernes følelse af stress. 94 pct. af de medvirkende, der har angivet, at de ofte eller hele tiden føler sig stresset, peger på arbejdet som en del af årsagen. Hele 51 pct. siger, at det udelukkende er arbejdet, der er kilden til stress.
Undersøgelsen peger på, at især læger, psykologer og undervisere er blandt de grupper, der særligt ofte føler sig stressede, mens grupper som f.eks. maskinførere, gartnere og landmænd sjældent føler sig stressede.
Helt grundlæggende hersker der en opfattelse af, at jo mere krævende vores arbejde er, desto mere eksponeret er vi for stress. Men det er en stor misforståelse, at der er nogle faggrupper og arbejdssituationer, der er mere stressende end andre. Virkeligheden er, at mange læger, psykologer og undervisere tænker mere over deres situation – hvordan tingene burde være og ikke burde være – mens mange maskinførere, gartnere og landmænd er mere i nuet med deres opgaver.
Når vi oplever presset på arbejdet, er det ikke de store krav, de mange forandringer eller uvished om fremtiden, der skaber følelsen af stress. Det er vores tanker om det, vi står midt i eller over for, der er den primære skurk. Dermed ikke sagt, at stress blot er indbildning. Slet ikke. Stress er en alvorlig tilstand. For personen selv, for de pårørende og for arbejdspladsen. Min pointe er blot, at hvis vi vil gøre noget ved denne folkesygdom, skal vi forstå, hvad der udløser stress.
Læs også: Stress kan forebygges. Hvad holder dig tilbage?
Vi fokuserer på ydre faktorer
Som undersøgelsen også vidner om, har vi en tendens til at fokusere på ydre faktorer, når vi skal identificere kilden til stress, men jeg vil gerne udfordre dette fokus.
Hvis det er mange forandringer, der er stresskilden, ville alle opleve det medfølgende pres. Men der er medarbejdere, der lever fint i stærkt omskiftelige arbejdsmiljøer, som kan fokusere på kerneopgaverne, og som tager forandringerne, når de kommer. Omvendt er der andre, der får en masse tanker og dermed følelser omkring forandringerne og den usikkerhed, de medbringer.
Hvis det er store krav, der er stresskilden, ville alle under store krav blive stressede, men det er jo ikke tilfældet. Der er nogen, der både fysisk og psykisk kan mærke det, så snart kravene stiger, og der er andre, der hviler i at gøre deres bedste uanset kravene.
Hvis det er den nye leder med den kontante facon, der er stresskilden, ville alle medarbejdere blive stressede, men der er nogen medarbejdere, der stortrives med en tydelig ledelsesstil, mens andre føler sig personligt udfordret og måske bliver usikre af den direkte stil.
Læs også: Stresshåndtering for ledere
Vi oplever livet gennem vores tanker
Vi er alle forskellige, men vi oplever alle livet og hverdagen gennem vores tanker. Sagt på en anden måde; det skyldes typisk ikke omstændighederne, når vi har en følelse af stress, men mere vores tanker og bevidsthed om omstændighederne. Når vi har en lav grad af bevidsthed (low state of mind), så er vores tanker og dermed følelser præget af bekymringer, frustration, afmagt osv. Når vi har en høj grad af bevidsthed (high state of mind), så er vores tanker til gengæld klare, nuancerede, rummelige og langt mere kreative.
Tankerne bringer følelserne til live – uanset om det er glæde, frustration, klarhed, afmagt eller stress. Det er forklaringen på, at nogle oplever, at det vanlige overskud og perspektiv pludselig skifter til, at man ikke længere kan overskue tingene. Det er bevidstheden og tankerne, der er skiftet. Heldigvis gælder det også omvendt, for de fleste har nok oplevet, at det, der før syntes umuligt, pludselig bliver let som en leg. Bevidstheden og tankerne er igen skiftet.
Vi behøver ikke invitere de negative tanker på kaffe
Der findes et hav af gode råd og teknikker i forbindelse med stresshåndtering, men det vigtigste er til hver en tid at se sammenhængen mellem bevidsthed, tanker og den mentale tilstand, vi er i. Med en indsigt i og erkendelse af, at tankerne skaber vores oplevelser af livet og hverdagen, er det langt nemmere at identificere, hvornår vi giver liv til bekymringer og frustrationer. De kommer nemlig fra vores tanker om situationen.
Som en af mine inspirationskilder, Mark Howard, så rigtigt har udtrykt det, behøver vi jo ikke invitere de negative tanker på kaffe. Vi oplever alle fra tid til anden negative, bekymrende og begrænsende tanker. Forskellen er bare, hvor seriøst og tungt vi tager dem, og hvor meget opmærksomhed og plads vi giver dem. Du kan med andre ord reducere meget stress til en momentan tankestorm. Lærer du at lade den passere uden at hvirvle dig med ind, bliver vejen ud af underskud, pres og stress langt mere klar.
Du har ret i, at de indre tanker også har indflydelse på, om man bliver stresset eller ej. Men at tilskrive stress udelukkende til, hvordan vi fortolker vores omstændigheder, er en grov forenkling af stressens natur. Stress opstår i en kombination af ydre krav, indre oplevelser og fortolkninger af disse krav og en del flere elementer; herunder den kulturelle forståelse af, hvad stress og pres er, hvad individet tænker om sine egne handlemuligheder, hvordan arbejdsforholdende influerer på medarbejderens selvforståelse med mere.
En bedre forklaring på, hvorfor omsorgsarbejdere, psykologer, forskere og andre særligt udvalgte brancher har en højere forekomst af stress, skal findes i arbejdets betingelser. Disse medarbejdere bliver i langt højere grad udsat for dobbeltbindende krav, der forhindrer dem i at udføre et godt stykke arbejde uanset hvordan de handler, det umuliggør den mening, de søger i deres arbejde (fx at sikre borgerens helbred eller barnets udvikling) og som konstant peger pilen ind mod dem selv og deres egen formåen, i søgen efter en løsning. Det er skruen uden ende og uproduktivt, at tilskrive stress til den enkeltes måde at tænke på. Arbejdsbetingelser er i høj grad medbestemmende for, om en medarbejder bliver syg eller ej. En tømrer bliver sikkert bedt om at arbejde hårdt og under urimelige deadlines, men han bliver sjældent bedt om at gå på kompromis med sine værdier og menneskelige normer og etiske retningslinjer. Kompromiser og overskridelser af den art ER forbeholdt særlige brancher og er adskillige gange påvist at have en uomtvistelig indflydelse på medarbejderens velbefindende.
Læs ex Nadja Prætorius (2007 el 2016), Tynell 2002 eller Andersen & Brinkman 2013
Jeg er helt enig med Bettina Prühe. Hvis landmanden arbejder under ugunstige betingelser, så mistet han måske en ko, en høst eller andet, der kunne have udløst en økonomisk gevinst.
Hvis en læge, psykolog, lærer eller pædagog gør arbejdet utilstrækkeligt, så påvirkes et andet menneskes liv og fremtid. Der er stor forskel. Det stiller højere krav til jobbets udførelse og dermed højere krav til medarbejderen, som måske ligger under for et tidspresset oven i.