Appreciative Inquiry er en metode, der med fokus på det positive giver dine medarbejdere og dig som leder større selvtillid, stærkere motivation og jublende stemning på kontoret. Og det lyder faktisk legende let: Aprreciative Inquiry handler i bund og grund om at sætte fokus på det der virker. Groft oversat betyder det ’værdsættende undersøgelse’. Vi har ikke et specifikt dansk ord for Appreciative Inquiry, men har du læst om Anerkendende Ledelse, så vil du genkende nogle af elementerne her i artiklen. I denne guide kommer vi rundt om begrebet Appreciative Inquiry.
Tendens: Vi fokuserer på det, der ikke virker.
Desværre har vi her i Danmark en tendens til at sætte fokus på det der ikke virker. Det er fint nok at man har fokus på det der ikke virker, men man må ikke glemme også at have fokus på det der virker
Hvis fokus fastholdes på det der ikke virker, bliver humøret ikke holdt oppe. Dette smitter, ligesom en smitsom sygdom, hvilket bidrager negativt til nærmiljøet. Medarbejderne bliver demotiverede, de tænker over om deres stilling er i fare, og udgifterne bliver kigget ekstra godt igennem.
Hvis blot man husker at have fokus på Appreciative Inquiry – altså de ting der virker, så er det hele ikke gråt og trist – og så bliver humøret holdt oppe.
Appreciative Inquiry – lær af succeserne
Filosofien bag Appreciative Inquiry er at fremhæve hvor vigtigt det er at udviklingen tager udgangspunkt i de bedste historier – om end det er personlig udvikling eller en virksomheds udvikling.
Kort sagt: hvis mennesket skal lære noget af fortiden, skal man have fokus på de ting der virker – succeserne.
I den vestlige verden, kender man det populære ordsprog: ’lav fejl – men lav dem kun en gang’ og det andet ordsprog: ’lav fejl og lær af dem’. Dette bryder Appreciative Inquiry med. Skal man følge filosofien bag AI (Appreciative Inquiry), skal man ikke lytte til de vestlige ordsprog.
Hvis man nogle gange vil have fokus på de ting der ikke virker, hvilket er fornuftigt i ny og næ, så er der flere ting man kan gøre:
- Identifikation af nøgleproblemer og mangler. Her kan man i stedet lave en undersøgelse af de bedste oplevelser og erfaringer i organisationen.
- I stedet for at lave en analyse af årsager, kan man i stedet skabe visioner for fremtiden.
- I stedet for at analysere mulige løsninger, kan man dele værdier og visioner ved hjælp af dialog.
- I stedet for at opstille handlingsplaner, kan man skabe fremtiden.
Hvis du vælger ’i stedet’-løsningerne herover, så handler du efter Appreciative Inquiry. I enkelte tilfælde kan det være fint at have fokus på problemerne, men ikke altid!
Eksempler på Appreciative Inquiry
Appreciative Inquiry er indviklet at sætte sig ind i og tager tid at forstå. Herunder har vi sat nogle eksempler op. Eksemplerne tager udgangspunkt på samtaler mellem leder og medarbejder.
Medarbejder: ’’Jeg er træt af at arbejde her. Der er så mange problemer’’.
Normalt svar: ’’Hvordan kan det være? Har du en løsning, eller noget ud vil snakke om?’’.
AI svar: ’’Hvad vil du pege på, vi kan gøre bedre? Og hvad skal der til for dig personligt, for at du vil gennemføre det?’’.
Medarbejder: ’’Jeg gider ikke at deltage i vores møder mere – de er effektive og vi får intet ud af dem’’.
Normalt svar: ’’Det er jeg ked af at høre. Vil du fritages fra møderne?’’.
AI svar: ’’Hvilket møde synes du fungerede godt – og hvad var anderledes ved det møde? Kan vi ændre møderne, så de har fokus på nogle nye ting?’’.
Hvad er der så anderledes ved AI svarene?
AI (Appreciative Inquiry) svarerne har fokus på at komme videre – at se frem ad. Ved det sidste eksempel er har AI-svaret på efterfølgende udforskning af tidligere succeser, som man kan implementere – til glæde for medarbejderen.
Hvornår skal du gøre brug af Appreciative Inquiry?
Princippet er, at AI er noget som du skal bruge hele tiden. Man skal simpelthen indoperere det i sin livsstil og omstille sit mindset. Man skal være positiv og have fokus på at løse problemerne, så man kan have fokus på de ting der virker – og bare kommer derudaf.
AI er en god måde til at få nye kontakter og blive beundret af andre, fordi AI skaber nærvær og positivitet i sociale sammenhænge.
For indlæringens skyld, kommer her nogle eksempler på, hvornår du kan anvende AI:
- Ledelse
- Samarbejde i teams og grupper
- Coaching og personlig udvikling.
- Medarbejderudviklingssamtaler (MUS samtaler).
- Karriereudvikling.
Dræber du dine medarbejderes motivation?
Appreciative Inquiry er en tilgang, hvor du fokuserer på det positive. Det er et stærkt kommunikationsværktøj, når du skal motivere dine medarbejdere. Du ved det måske af erfaring, men alle mennesker – også dine medarbejdere – er gode til at fokusere på det, der er bøvlet, problematisk og umuligt. Men faktisk så kan du guide deres tanker på andre baner. Det gør du ved at fokusere på tidligere succeser, så det bliver nemmere at gentage dem.
Hvis du fortæller dine medarbejdere, at de: “IKKE må overskride budgettet igen i år”, så sker der det, at de simpelthen overhører ordet IKKE. Istedet fokuserer de på alle de risici, der er for at I overskrider budgettet. Det tager ikke lang tid, så er alle fokuseret på, hvor umuligt det er at overholde virksomhedens budget. Menneskehjernen ignorerer simpelthen ordet IKKE.
Din tilgang som leder skal med Appreciative Inquiry være, hvilke muligheder I har for at holde budgettet, hvad den enkelte har af ideer, og hvordan I kan finde nye løsninger sammen. Det giver nogle helt andre billeder i medarbejdernes hoveder.
Det fantastiske her er, at dine medarbejdere vil lade tankerne vandre og visualisere forskellige scenarier, uanset hvad du siger. Din opgave er derfor at lede tankerne afsted i et positivt, mulighedsspækket og handlekraftigt spor.
Det kræver rigtig meget øvelse at blive skarp til Appreciative Inquiry. Paradoksalt nok så har vi nemlig en tendens til at sige: “Det må du IKKE”, “Sådan skal du IKKE gøre” og “Vi skal i hvert fald IKKE gøre som dem.”. Den bedste måde at lære det på er at kaste dig selv ud i det. Prøv at vende alle din sætninger i næste samtale, så du helt udelader ordet IKKE.
Michall Helmbæk skriver
Mange tak for et rigtig godt indlæg omkring AI
Jeg kan ikke være mere enig, brug AI hele tiden 🙂
De bedste hilsener
Michall Helmbæk