At være leder er en mere krævende opgave end de fleste kan forestille sig. Drømmer du om en lang og succesrig lederkarriere, skal du kunne leve op til tårnhøje forventninger. Du skal samtidig kunne håndtere et privatliv – og ikke mindst en privatøkonomi.
Som leder får du med høj sandsynlighed en højere løn end gennemsnittet, hvilket er ganske naturligt. En høj løn er dog ikke ensbetydende med en sund økonomi, hvorfor du bør bruge tid og energi på at håndtere din økonomi.
Vær forsikret mod arbejdsløshed – Meld dig ind i en kompetent A-kasse
Selvom du er blevet udnævnt til leder og føler dig sikker i din stilling, kan du risikere at blive fyret ligesom alle andre. Der er ingen, der tvinger dig til at tegne et medlemskab, men spørgsmålet er, om du tør løbe risikoen ved at lade være?
En A-kasse fungerer som et økonomisk sikkerhedsnet, som du vil prise dig lykkelig for at være en del af, hvis du en dag bliver afskediget. Du vil ikke kunne bevare din høje lederløn, men du vil være sikret en indtægt i form af dagpenge. Du kan tilmed få hjælp til at finde et nyt lederjob, så du kan beskæftige dig med det, du brænder allermest for.
Der findes flere faglige A-kasser, der henvender sig til netop ledere. Det er disse A-kasser, der kan give dig specialiseret rådgivning, hjælp til jobansøgning og meget mere.
Undgå at optage dyre lån
Der kan være mange forskellige situationer, hvor det vil være fristende at optage et lån. I dag er det nemt at låne penge, så der er intet at sige til, at du kan føle dig fristet. Selvfinansiering vil naturligvis altid være det bedste alternativ, hvis man ønsker at købe noget, man har udset sig.
Beslutter du dig alligevel for at låne penge, bør du gå langt uden om de dyre lån. Det er hovedsageligt forbrugslån og kviklån, der ruinerer danskerne, da disse lånetyper er forbundet med høje renter og gebyrer. Et lån vil kunne forfølge dig i mange år, hvis du ikke har lagt en plan for, hvordan du vil afdrage på lånet. Det er ikke ligefrem noget, der vil gavne dig hverken personligt eller fagligt, da det typisk vil afføde en masse bekymringer.
Spar op til dine drømme
Selvom du tjener forholdsvis mange penge som leder, er det ikke ensbetydende med, at du skal bruge hele din løn på én måned. Det er sund fornuft at lægge penge til side hver måned – uanset om man tjener mange eller få penge. Det kan du med fordel gøre, hvis du kan se idéen i at spare op til dine drømme.
Det kan være, at du drømmer om at købe en stor bil, et sommerhus eller en motorcykel for den sags skyld. Du kan nemt oprette en opsparingskonto hos din bank, som du kan overføre penge til hver måned. Hvor mange penge du skal lægge til side er en sag, som du skal vurdere.
Undgå risikable investeringer
Det er sundt at tage chancer en gang i mellem, men det kan være farligt at gamble med sin økonomi. Vil du bevare din sunde økonomi, skal du så vidt muligt undgå risikable investeringer. Investerer du i aktier, obligationer eller noget helt tredje, skal du vurdere, hvor stor risikoen er. Det kan f.eks. give god mening at sprede sine aktiver, så man ikke mister det hele på én gang, fordi én investering går skidt.
Det handler i grove træk om at bevare sin sunde fornuft, når man gør sig tanker om at investere penge. Det vigtigste er naturligvis, at du ikke investerer flere penge, end du har råd til at miste. Det er aldrig sjovt at skulle gå fra hus og hjem, fordi man har investeret hele sin formue.
Tænk over dine behov, før du foretager store køb
Går du en tur i din lokale by, eller surfer du på internettet, kan du næsten ikke undgå at falde over forskellige fristelser. I dét øjeblik glemmer du måske din sunde fornuft og det økonomiske aspekt, fordi du har fundet noget, som du bare må eje. I den anledning er det vigtigt, at du stopper op og tænker over, om der reelt set er et behov.
Har du tendens til at købe alt, hvad du finder interessant, kan dine udgifter hurtigt komme til at løbe løbsk. Hvad angår større køb, bør du give dig selv mindst én dag til at tænke over, om pengene vil være givet godt ud eller ej.
Øg dine indtægter med effektiv lønforhandling
Drømmer du om en højere løn, skal du selvfølgelig beskæftige dig med effektiv lønforhandling. Det er en helt særlig disciplin, som kræver, at du er knivskarp på alle parametre. Skal du stå stærkt i en forhandlingssituation, er det alfa omega, at du har gjort dit forarbejde ordentligt.
Skal du forberede dig godt, kan du bl.a. gøre følgende:
- Sammenlign din løn med gennemsnitslønnen for ledere (helst inden for den samme branche og ledergruppe)
- Udarbejd en liste over dine successer
- Vær opmærksom på virksomhedens økonomi (er det et godt tidspunkt at forhandle om lønnen?)
- Find dine bedste argumenter frem
Skriv et svar