De fleste befinder sig i en lederposition, fordi de er skarpe til deres arbejde, men alle mennesker har godt af at udvikle sig og lære nyt, på trods af hvor dygtige de er til deres job. Det er derfor vigtigt at være åben over for, hvilke områder man måske ikke er så skarp på, og derefter gøre en indsats for at lære nyt på området. For en god leder er i konstant udvikling og tør udfordre sine vaner og indgroede måder at tænke på.
Læs dig til ny viden
Man kan som leder tilegne sig viden ved at læse om ledelsesstrategier og den branche, man beskæftiger sig med. Det kan både være gennem bøger og indhold på nettet, afhængigt af hvad du foretrækker. Det er selvfølgelig vigtigt at være kritisk i forhold til kilden, men der findes heldigvis mange artikler og vidensportaler med troværdigt indhold. Det er også en god idé at opsøge viden indenfor økonomi, for eksempel viden om binære optioner. Hvis du ikke kender til binære optioner, er det et finansielt værktøj, som du kan lære meget mere om og få vejledning til her: binære optioner lære. Du kan også tilegne dig viden af mere psykologisk karakter, som kan understøtte virksomhedens arbejdsmiljø. For det er vigtigt at have gode sociale kompetencer, når man er leder og har ansvar for sine medarbejderes trivsel, da et godt arbejdsmiljø vil have positiv indflydelse på kvaliteten og effektiviteten af de ansattes arbejde. For jo gladere man er for at gå på arbejde, jo mere villig er man til at yde sit bedste hver dag.
Tag kurser
Der er findes mange forskellige kurser, der både kan være af online og fysisk karakter, som man kan tage for at få opnå ny viden og nye kompetencer som leder. På disse kurser er der mulighed for at udforske og udvikle din lederstil såvel som at skabe nye kompetencer. For ligegyldigt om du har været leder i mange år eller er helt ny på området, er det kun til gavn, hvis du opsøger ny viden på området. Man kan eksempelvis lære mere om forskellige ledelsesdiscipliner, eller hvordan man skal håndtere forskellige personlighedstyper på arbejdspladsen, da det kan gavne mange, hvis man retter sin kommunikation efter, hvem man sidder overfor i mødelokalet. Disse kurser har det tilfælles, at de bidrager til et godt arbejdsmiljø, idet de øger chancerne for at være en dygtig leder. For hvis man ønsker at skabe et godt arbejdsmiljø, er det vigtigt, at man besidder en god evne til at håndtere konflikter og svære samtaler med sine medarbejdere, som kan være en kunst i sig selv. For hvis man lærer, hvordan man skal håndtere svære situationer, vil det skabe et arbejdsmiljø, som bygger på tillid og en følelse af, at man kan snakke om tingene. Dette vil styrke medarbejdernes samarbejdsevner og bidrage til et godt fællesskab i virksomheden.
Vær åben over for andre perspektiver
Selvom det er vigtig med en leder, som går forrest og viser vejen, er det sjældent fordelagtigt med et arbejdsmiljø, der minder om enevælde. Selvfølgelig er der et hierarki i en virksomhed, men det er vigtigt, at alle har lige vilkår, og noget at skulle have sagt, ligegyldigt hvor man befinder sig i virksomhedens fødekæde. En god leder er dermed dygtig til at inddrage sine medarbejdere og være åben over for andre perspektiver, når der skal tages beslutninger. Det vil også lette noget af presset, hvis ansvaret bliver delt ud på flere skuldre, og samtidig give muligheden for at dele glæden ved succes. Det er dermed vigtigt at være i øjenhøjde med sine medarbejdere ved at lytte til dem og deres opfattelse af den givne problemstilling. For dette vil også gøre det nemmere for dem at acceptere de svære beslutninger, som du af og til bliver nødt til at træffe som leder, selv om de kan have konsekvenser.
Analyser din egen adfærd
Det kan være vigtigt at analysere sin egen adfærd for at lære sig selv bedre at kende som leder. For når man befinder sig i en presset situation, er det ikke altid, at man har overskud til at tænke over, hvordan man bør agere, og man gør derfor det, der falder én ind instinktivt. Det kan derefter være en fordel at sætte sig ned og tænke over, hvorfor man reagerede, som man gjorde. Du kan eventuelt stille dig selv spørgsmål som, hvorfor hævede jeg stemmen der? Kunne jeg have leveret den meddelelse på en mere hensigtsmæssig måde? Hvad var det egentlig, jeg blev frustreret over der? Det giver anledning til at lære, hvilke handlemåder der fungerer, og hvilke der ikke gør. Det er ligeså vigtigt at registrere, hvad der fungerede godt for at blive ved med at gøre det. Det kan for eksempel være, at en medarbejder smilede en ekstra gang efter en tillidsfuld samtale, eller at der var ekstra god stemning på kontoret en dag, hvor du roste dine medarbejderes indsats. Så du kan med fordel være opmærksom på, hvordan du agerer på arbejdet og hvilke omstændigheder, der bidrager til vellykkede eller mindre vellykkede situationer.
Vær ikke bange for hyggen
Når man hygger sig på arbejdspladsen, kan det nogle gange betyder, at man ikke laver noget. Dette er til tider sandt, men det er også en misforståelse, at man ikke kan hygge sig og arbejde på samme tid. Vær derfor ikke være bange for at bidrage til et hyggeligt miljø i arbejdstiden. For det skaber motivation for at udrette noget, hvis man nyder at opholde sig på kontoret og at være i selskab med sine kollegaer. Det mindsker også risikoen for, at nogle medarbejdere rammes af stress, hvilket mange desværre gør, hvis der ikke bliver gjort noget for at forebygge det. På den lange bane er det derfor vigtigt at give morskaben plads i hverdagen, da det vil bidrage til flere glade medarbejdere. For det vil kun bidrage til smil, hvis man indfører en kageordning, nissevenner til jul eller blot fortæller en sjov historie over morgenkaffen.
Skriv et svar