• Alle artikler
  • Om
  • Kontakt

Alt om ledelse

onlinemagasin om ledelse

  • Forside
  • Temaer
    • Det gode møde
    • Projektledelse
    • Personlig effektivitet
  • Podcast
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet
Tema: Personaleledelse

Hvordan løfter vi i flok?

Af: Nicoline Svanborg

Sidst opdateret: 9. februar, 2020

Du har en vigtig rolle som leder. Du er en central brik i virksomhedens store puslespil. Du står forrest, du udpeger retningen og former visionen.

Men du er altid også en del af flokken. Det handler om denne dobbelthed i lederskabet. Hvor du skal balancere vægtskålene, så I sammen bliver et optimalt hold.

Hent artiklen som pixi-e-bog her (vi tester lige en ny lækker feature for dig)!

Du er lederen, dine medarbejdere er guldet

Så selvom du er en centralt placeret brik, så er medarbejderne virksomhedens guld.

Dine medarbejdere skal passes og plejes. Og ledere der forstår den kunst, de kommer langt.

Men det er selvfølgelig lettere sagt end gjort.

Hvis du læser videre, så lærer du, hvordan du får folk til at løfte i flok.

Hvordan får du folk til at løfte i flok?

Hvordan ser det egentligt ud, når du virkelig får folk med? I den her video, får du en både sjov og lærerig gennemgang af, hvordan engagement opstår.

Se videoen på YouTube her.

Når det nu ser så simpelt ud i videoen, hvorfor er det så indviklet i virkeligheden?

Fordi dine medarbejdere er forskellige. De erfarer, tænker og opfatter verden på forskellige måder. Det gør det svært for nogle medarbejdere at arbejde sammen. Det gør det også rigtigt nemt for andre.

Her kommer du ind i billedet.

Du skal hjælpe dine medarbejdere med “at spille hinanden gode.” Det betyder kort sagt, at du skal skabe rammerne for, at dine medarbejdere kan yde deres bedste. Du skal vise dem, hvordan deres forskelligheder er styrker. Hvis du kender dine medarbejdere, så kan du gøre de gnidninger, der risikerer at eskalere til konflikter, til et endnu stærkere fundament, hvorpå flokken kan stå stærkt.

Det gælder om at give plads til forskelligheden. Forskellige ressourcer, styrker og svagheder. Når du kender dine medarbejdere, så kan du bringe forskellighederne i spil, så I løser opgaven bedst muligt.

Kender du dine medarbejdere, så kan du sætte det bedste hold hver gang.

(Hvis du er nysgerrig efter måder at lære dine medarbejdere endnu bedre at kende på, så tjek vores store guide til Situationsbestemt Ledelse)
Hvordan gør du så det? Altså, sætter det bedste hold hver gang.

Sådan sætter du et skarpt hold hver gang

Her får du en øvelse, der gør dig endnu bedre til at stille det skarpeste hold – hver gang.

Formålet med øvelsen er, at du begynder at tænke dine medarbejderes forskelligheder som styrker i bestemte situationer.

Du starter øvelsen ved at vælge 3 emner herunder. Du skal vælge de emner, som du ønsker at arbejde fokuseret med som leder.

Vælg 3 fokusområder:

  1. Du vil sikre klarhed om kerneopgaven
  2. Du vil have fokus på fagfaglighed og samarbejdsfaglighed
  3. Du vil være mere nysgerrig
  4. Du vil dyrker åbne fællesskaber på arbejdspladsen
  5. Du vil sætte rummelige værdier på dagsordenen
  6. Du vil påskønne sociale kompetencer
  7. Du vil konfrontere uønsket adfærd
  8. Du vil inddrage flere forskellige medarbejdere

Find dine emner i guiden herunder og fortsæt så derfra.

Du kan også arbejde med teamudvikling med Belbins teamroller

Guide til at arbejde med dine medarbejderes forskelligheder

 1. Du vil sikre klarhed om kerneopgaven

Beskriv hvordan du i fremtiden kommunikerer en klar vision og målrettet retning, så dine medarbejdere føler, at de står ombord på et skib med god fart på og den rette kurs.

Fokuser fortællingen på:

  • Hvad er visionen?
  • Hvilken retning skal I gå?
  • Hvordan bidrager den enkelte medarbejder bedst muligt til fremdriften?

Hvis du gerne vil arbejde mere i detaljer med dette perspektiv, så skal du læse vores artikel om Værdibaseret ledelse.

 2. Du vil have fokus på faglighed og samarbejde

Beskriv hvordan du gør dine medarbejderes forskellige fagligheder synlige, så det åbner for at den enkeltes kompetencer bliver bragt i spil.

Fokusér fortællingen på:

  • Hvilke forskellige styrker har du at trække på blandt medarbejderne?
  • At der er en plads til alle
  • Hvordan bruger du den faglige diversitet til at styrke samarbejdet og opgaveløsningen?
  • At målet er: Hvordan bliver vi et stærkere hold?

Hvis du gerne vil sætte skarpe mål, så skal du kigge på SMART modellen. Det er et effektivt værktøj til at arbejde med målsætning.

 3. Du vil være mere nysgerrig

Beskriv hvad du vil gøre for i fremtiden at holde dit sind mere åbent, nysgerrigt og spørgelysten.

Fokusér fortællingen på:

  • I hvilke situationer vil du gerne være mere nysgerrig?
  • Hvorfor hjælper det dig at være mere nysgerrig?
  • Hvornår i dit arbejdsliv skal du give dig selv plads til nysgerrighed?

 4. Du vil dyrke åbne fællesskaber på arbejdspladsen

Beskriv hvordan du understøtter forskellige kollegiale fællesskaber og holder grupperne åbne for alle interesserede.

Fokusér fortællingen på:

  • Hvilke kollegiale fællesskaber eksisterer allerede?
  • Hvilke fællesskaber vil du gerne være med til at kickstarte?

5. Du vil sætte rummelige værdier på dagsordenen

Beskriv hvilken værdi I får ud af at sætte mangfoldighed, respekt og rummelighed på dagsordenen i virksomheden.

Fokusér fortællingen på:

  • Hvad forstår du selv ved mangfoldighed, respekt og rummelighed?
  • Hvilken forskel skal din indsats gøre for medarbejderne?
  • Hvilken forskel kan indsatsen gøre for dig?

 6. Du vil påskønne sociale kompetencer

Beskriv hvordan du i dagligdagen påskønner dine medarbejdere, der bruger sociale kompetencer til at skabe en god arbejdsplads?

Fokusér fortællingen på:

  • Hvilke sociale kompetencer er gode?
  • Hvilke sociale kompetencer har I brug for?
  • Hvem har de sociale kompetencer?
  • Hvordan kan medarbejderne hver især bidrage til, at I anerkender hinanden mere for indsatsen for et bedre arbejdsmiljø?

7. Du vil konfrontere uønsket adfærd

Beskriv en situation, hvor du konfronterer en medarbejder med uønsket og uacceptabel adfærd.

Fokusér fortællingen på:

  • Hvad er uønsket adfærd?
  • Hvilke af dine kompetencer bruger du til at komme godt gennem konfrontationen?
  • Hvordan drømmer du om at håndtere konfrontationen?
  • Hvordan frygter du at håndtere konfrontationen?

8. Du vil inddrage flere forskellige medarbejdere

Beskriv en situation hvor du inddrager en bred vifte af medarbejdere med forskellige faglige og sociale kompetencer.

Fokusér fortællingen på:

  • Hvilke kompetencer har du til rådighed blandt dine medarbejdere?
  • Hvordan spiller de forskellige medarbejderes kompetencer godt sammen i situationen?
  • Hvad gør du som leder for at få alle med?

Scenarierne du beskriver til hver af dine tre valgte emner må gerne være ideelle. Forstået på den måde, at du beskriver den mest ideale måde, som du kan håndtere den enkelte situation på.

Øvelsen her hjælper dig til at reflektere over, hvordan dine medarbejderes mange forskelligheder kan bruges som styrker i forskellige situationer. Måske er det én medarbejder, som du skal have med i front, når det sociale skal fungere. Og en anden, når det er fagligheden, der skal boostes. Ligesom det er forskellige medarbejdere, der er gode til at kickstarte og afslutte projekter.

Og hvis du stadig har lidt tid tilbage, så kan du roligt tage fat på fjerde og femte emne. Øvelse gør mester.

Skrevet i: Personaleledelse

Nicoline Svanborg

Om Nicoline Svanborg

I min tilgang til ledelse er jeg meget praktisk.

Til dagligt beskæftiger jeg mig med udvikling af mennesker, processer og systemer.

Jeg har erfaring med bestyrelsesarbejde som formand, hvor det er min rolle at samle tråde, holde overblik og fungere som sparringspartner for den øverste ledelse.

Desuden har jeg meget erfaring med at undersøge og analysere forskellige ledelseskulturer.

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Bogen med alle vores teknikker og værktøjer til den effektive arbejdsdag.

Køb bogen 'Få styr på den effektive arbejdsdag' lige her. Læs mere her

1.331 har allerede købt bogen

© Copyright 2025 Altomledelse.dk

Altomledelse.dk ejes af Buskbjergs Bureau - CVR: 34412928 - Handelsesbetingelser