Hvorfor alle de forandringer?

En af de største udfordringer i ledelse er, at mange forventer en direkte sammenhæng mellem ledelsens plan og medarbejdernes handlinger. Ledere skipper mellemstationen. Den der periode, hvor medarbejdere lige skal tage alt det nye ind. Planen skal først omsættes, læres, misforstås, testes, accepteres, bekæmpes og udforskes af medarbejderne, før den bliver til handlinger.

Desværre opfatter nogle denne mellemstation som en symbol på organisationens svaghed. Jeg vil hellere vende det på hovedet og se det som organisationens styrke. Det er her, du ser organisationens vitalitet, medarbejdernes engagement og de gnister som forandringer slår, skal du bruge til at starte en ild.

Forandringer sker i det små

Når vi står midt i forandringsprocessen, så forventer vi, at forandringen sker med et brag. Men forandringen er ikke i alle de store ting. Forandringen er alle de små skridt, hvor vi lærer af processen.

Men det er svært.

Ledelsen har i måneder knoklet med den nye strategi. Ledelsen har tænkt de store tanker, de har haft tiden til at reflektere over alt det nye, og de er klar. Så nu skal medarbejderne bare med på vognen i en vældig fart. Og det er her, at det går galt. Medarbejderne har også brug for tid og rum til at komme gennem forandringsprocessen.

Du skal altså ikke tænke i forandringer som en revolution, hvor alt sker i løbet af en dag. Du skal i stedet tænke på forandringer som en evolutionær proces. En proces der er fuldstændig centreret omkring det stadiet mellem plan og handling.

Det er ikke alle veje, der er snorlige. Det behøver vejen fra plan til handling heller ikke at være.

Du skal turde kuldsejle

Forandringsprocesser er meget lig læringsprocesser. Når vi tilegner os ny viden, så er viden i sig selv ikke målet. Viden er en proces. Vi kan altid blive klogere. Viden begynder som fragmenter af data. Det er misk mask, indtil vi får det bearbejdet.

Spørgsmålet er, om du har modet til at blive processen. I det mellemstadie, der af og til ligner et misk mask. Der, hvor I virkelig lærer noget og virkelig udvikler jer. Det handler om at skabe en kultur, hvor forandringer ikke skal være revolutionære, men evolutionære. En kultur der fremmer den nysgerrige og legende tilgang til verden.

De fejl som du utvivlsomt kommer til at begå midt i alt misk-masket, de har potentiale til at blive jeres største succes. Det handler måske om at turde stole på sin mavefornemmelse?