Livsfarlig ledelse af Christian Ørsted

Livsfarlig ledelse skyder med skarpt på rækken af problemer, der lige nu popper frem som konsekvenserne af vores måde at indrette det moderne arbejdsliv. Du skal læse den, fordi den med stor præcision peger på de problemstillinger, som du nok kender fra dit eget arbejde. Hvad enten du er leder eller medarbejder.

Og fordi du får værktøjer med på vejen, der er gode at have i baghånden, før du brænder sammen.

Hvad handler Livsfarlig ledelse om?

Christian Ørsted dissekerer det moderne arbejdsliv med alle dets udfordringer, paradokser og problemstillinger. Helt grundlæggende er konklusionen, at det moderne arbejdsliv er ved at tage livet af os. Og det er mere genkendeligt, end vi måske lige tænker over, når hverdagen buldrer afsted.

Den rammer præcist.

Og den fænger.

Flere gange undervejs nikker jeg bekræftende til bogens fortællinger, imens jeg drager paralleller til mit eget arbejdsliv. Det gør bogen både ekstra levende og ekstra skræmmende. For selvom det er de tunge cases, der bliver fremhævet, så kan du genkende mere end en flig af det. Og det åbner altså øjnene på en virkelig effektiv måde i forhold eget arbejdsliv. Uanset om du sidder i direktørstolen, suser rundt på mellemledergangen eller er medarbejder.

Bogen skriver sig ind i en arbejdssociologisk kritisk retning. Og har du allerede slugt Livsfarlig ledelse, så er der herfra en klar anbefaling til at kigge på Richard Sennett, der med bøgerne The Craftsman og The Corrosion of Character holder en lignende stil og vinkel som Christian Ørsted. En mere hårdhændet kritik af det moderne arbejdsmarked og den værdibaserede ledelses beslaglæggelse af individet finder du hos Catherine Casey i “Come join our family“. Fælles for denne tradition er en stor og i høj grad sund skepsis overfor de ledelsesteorier, der normalt optager bestsellerlisterne. En vinkel jeg mener alle har godt af at have med i baghovedet.

Hvor har den sine styrker?

Bogen helt store styrke er, at den så let at gå til. Den kræver ikke stor teoretisk forhåndsviden. Den tunge teori er gemt væk til fordel for en mere casenær fortællestil. Her trækker Christian Ørsted på fortællinger og forskning lige fra det amerikanske militær til danske børnehaver. Og det virker. Bogen er struktureret som en god fortælling, hvor vi hele tiden ledes videre. Indtil bogen afsluttes med kapitlet: Hvordan kommer vi videre?

Er du mere til at gå helt ned i materien, så er den mere teoretiske del ikke gemt længere væk end bogens noter.

Livsfarlig ledelse giver stof til mange gode refleksioner. Og har du ikke beskæftiget dig med bøger, der har denne vinkel på moderne ledelse før, så er der en god chance for, at du får dig en øjenåbner.

Bogens svaghed?

Stilen bygger kraftigt op gennem bogen og frem til det afsluttende kapitel. Og derfor er forventninger tårnhøje. Vi har fået tillid til Christian Ørsted. Og jeg forventede måske en lidt mere konkret tilgang til, hvordan vi faktisk kommer videre.

Bogen peger på en vigtig problemstilling, der ikke synes at være blevet mindre siden udgivelsen i 2013. Og så er det op til den enkelte at vurdere, om det er et decideret kritikpunk at Christian Ørsted ikke peger på flere konkrete og kreative løsninger. Måske er det i virkeligheden nogen vi skal skabe sammen. Og ikke bare kan forvente at få leveret, hvor skarp tænkeren bag ordene end måtte være.

Summa summarum
Livsfarlig ledelse får min klare og helt utvetydige anbefaling. Bogen peger på en helt vildt vigtig problemstilling. Og den er klart et af de bedste skud i genren på dansk. Læs den. Det fortryder du ikke.