or Simon Sineks bog Start With Why går lige nu sin sejrsgang verden over, og det er der en ganske særlig grund til.
Gør dine idéer til handling i dag
- Kender du dit why eller famler du stadig?
- Hvad tror du på?
- Hvorfor er nogle mennesker mere inspirerende end andre?
- People don’t buy what you do, they buy why you do it!
Du skal starte med at spørge: Hvorfor?
Hvordan forklarer du det, når tingene ikke går, som du havde forventet? Eller hvordan forklarer du det, når andre opnår alt det, du havde håbet på?
Hvorfor er Apple så innovative?
År efter år er Apple forrest, når det gælder innovation. De tryner konkurrenterne. I virkeligheden er de jo bare et computerfirma – ligesom alle de andre computerproducenter. De har samme adgang til medarbejdere, de samme kompetencer, de samme brugere og de samme muligheder.
Så hvorfor er det, at Apple virker til at have noget andet end konkurrenterne?
Hvad er det, der er på spil her?
Det Simon Sinek peger på i bogen Start With Why (som har gjort ham så populært) er, at der er et mønster. Uanset om det handler om Apple, Martin Luther King eller andre inspirerende mennesker, så er der et mønster.
De tænker, handler og kommunikerer alle på samme måde. Og det er en helt anden måde end os andre.
Det Simon Sinek har gjort i bogen Start With Why er at kortlægge og illustrere inspirerende lederes måde at tænke, handle og kommunikere på.
Og det Simon Sinek gør så fantastisk er, at han illustrerer det hele på en meget simpel måde. Han kalder det for “The golden circle”.
The Golden Circle
The Golden Circle forklarer, hvorfor nogle mennesker og virksomheder inspirerer os – og hvorfor andre slet ikke gør.
WHAT?
Hver evig eneste virksomhed her på planeten ved, hvad de gør. Alle.
HOW?
Mange af de virksomheder ved også godt, hvordan de gør det. De har beskrevet virksomhedsværdierne og har måske en række nedfældede USP’er (Unique Selling Propositions).
WHY?
Men kun de færreste virksomheder og mennesker ved, hvorfor de gør det, som de gør.
Og nej, svaret her er ikke, at du gør det for profitten. Profit er i Simon Sineks optik kun et resultat af det du gør. Ikke en begrundelse for det.
Når vi spørger til, hvorfor vi gør, som vi gør, så spørger vi faktisk til:
- Hvad er dit formål?
- Hvad er dit kald?
- Hvad tror du på?
Altså helt grundlæggende: Hvorfor eksisterer du, hvorfor står du op om morgenen og hvorfor skulle nogen interessere sig for det?
Problemet med The Golden Circle
Fordi alle kender deres what?, de fleste har styr på deres how? og kun meget få kender deres why?, så arbejder vi altid udefra cirklen yderkant og indad.
Vi arbejder os fra det, der står helt klart for os til det mere luftige.
Og det er i virkeligheden den største fejl i verden!
Inspirerende mennesker, ledere og virksomheder tænker fuldstændig omvendt. De starter med at spørge sig selv: hvorfor?
Så hvad er det Apple har forstået?
Hvis nu Apple havde været som alle mulige andre virksomheder, så ville de have sagt:
- What: We make great computers
- How: They are beautifully designed, simple to use and user friendly
- Vil du købe en?
Næ. Det har du ikke sådan helt vildt meget lyst til, vel?
Men faktisk er det sådan de fleste af os kommunikerer. Det er sådan det meste markedsføring og salg bliver udført. Vi forklarer, hvad vi gør, hvorfor vi er bedre og forventer så en handling fra modparten.
Så hvad er det egentlig Apple gør, når de kommunikerer?
- Why: In everything we do, we believe in challenging the status quo. We believe in thinking differently.
- How: The way we challenge the status quo is to make our products in great design, simple to use and user friendly.
- What: And that just happens to be the core of great computers.
- Vil du købe en?
Det er en noget anderledes oplevelse, ik’?
Så faktisk er Simon Sineks budskab i bogen Start With Why så simpelt, at det næsten er skræmmende:
Derfor skal du arbejde med virksomhedens WHY
Simon Sineks bog Start With Why er blevet populær, fordi den tager fat i et spørgsmål, der er centralt, hvad enten du står midt i forandringsprocessen, ønsker at motivere medarbejderne med situationsbestemt ledelse eller vil styrke jeres organisationskultur. Tankerne ligger også meget i forlængelse af mere traditionelle ledelsesteorier som værdibaseret ledelse.
Vil du have endnu mere inspiration så læs “Start with why”
Start With Why vil revolutionere din måde at tænke på og de resultater du opnår. Og den gør det på en måde, hvor kan være med.
Skriv et svar