• Alle artikler
  • Om
  • Kontakt

Alt om ledelse

onlinemagasin om ledelse

  • Forside
  • Temaer
    • Det gode møde
    • Projektledelse
    • Personlig effektivitet
  • Podcast
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet
Tema: Den gode leder

Apps til at styre to-do listen

Her får du en oversigt med nogle af de bedste værktøjer til at styre din to-do liste digitalt

Af: Mark Buskbjerg

Sidst opdateret: 23. maj, 2019

Køb bogen 'Få styr på den effektive arbejdsdag' lige her.

Bogen med alle vores teknikker og værktøjer til den effektive arbejdsdag.

Læs mere her

1187 har allerede købt bogen

Ok. Du er kommet godt i sving med din to-do liste. Selvom du selvfølgelig kan styre listen på et stykke papir, så er der virkelig meget værdi i, at bruge et godt digitalt værktøj.

Og der er virkelig mange muligheder.

Der er både gode gratis og dårlige betalte muligheder. Og der er ting midt imellem. Målet er at gøre det nemt for dig at bevare overblikket over dine opgaver i løbet af dagen.

Her får du en liste med 5 af de bedste apps, jeg selv har prøvet. Todoist er den, vi bruger hver dag.

  1. Todoist (vores favorit)
  2. Any.do
  3. Asana
  4. Microsoft To Do (tidligere Wunderlist)
  5. OmniFocus 2

 

 

Todoist

Todoist er vores favorit. Det er en lækker og meget intuitiv app, der gør det let for begynderen og samtidig tilbyder alle tænkelige muligheder for selv de mest strukturerede planlægningsnørder.

Og så er det tilgængelig på alle platforme. Og med nogle ret fede browserintegrationer, så har du det virkelig altid lige ved hånden.

Tilgængelig til: Web | Android | iOS | Windows | Chrome

Any.do

En lækker app, der gør lige præcis det den skal, når det kommer til din to-do liste.

En særlig feature ved Any.Do er, at du hver morgen får en notifikation med dagens opgaver serveret. Det er en smagssag, om det er en kærkommen gestus eller et distraherende element.

I Any.Do får du også muligheden for små fancyheder såsom at ryste telefonen for at slette en opgave, mulighed for at oprette opgaver med stemmekommandoer og så en ret ok planlægningsassistent.

Asana

Asana er stærkt, hvis I samarbejder meget i teams omkring eksempelvis projektopgaver.

En lækker feature er, at der er en separat kommentartråd til hver opgave. Så al kommunikation omkring en opgave bliver sammen med opgaven (det forsvinder ikke i e-mail tråde) uanset status.

Asana giver også en række gode muligheder for at sortere og tagge dine opgaver op i de enkelte projekter.

Tilgængelig til: Web | Android | iOS

Microsoft To Do

Microsoft To Do er bygget på det, der tidligere hed Wunderlist. En enormt populær app, der som en af de første gjorde det let og elegant at dele to-do lister på tværs af brugere og deres mange forskellige systemer.

Det er en effektiv listeapp, hvor der er lagt op til at tematisere dine lister i eksempelvis indkøb, film du skal se og dagens opgaver.

Tilgængelig til: Web | Android | iOS | Windows


Omnifocus

OmniFocus er for den dedikerede iOS bruger. Og det er en af de dyre drenge i klassen. Men så får du til gengæld også luksus udgaven, når det kommer til at håndtere din to-do liste digitalt.

Det er virkelig til superbrugeren. Barrieren er lidt høj, men så får du også fuld valuta for pengene, når du kender systemet.

Tilgængelig til: iOS | Chrome


Hvad er din favorit og hvorfor?

Hjælp os med at opdage nye smarte funktioner og udvide listen med endnu flere apps. Skriv om din favorit i kommentarsporet herunder.

Skrevet i: Den gode leder

Mark Buskbjerg

Om Mark Buskbjerg

Jeg er stifter af onlinemagasinet Alt om ledelse. Målet er at udgive inspirerende, jordnære og værdifulde artikler for ledere. Jeg koordinerer hele moletjavsen og er skribent på en række af artiklerne.

Jeg interesser mig særligt for personlig effektivitet, forandringsprocesser og organisationskultur.

Kommentarer

  1. Mikael skriver

    februar 3, 2019 kl. 2:42 pm

    Todoist er virkelig smart og overskuelig. MEN den har ikke 2 faktor godkendelse som tilvalg, og det er virkeligt et sikkerhedsproblem, så jeg holder mig til Evernote 😎

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Bogen med alle vores teknikker og værktøjer til den effektive arbejdsdag.

Køb bogen 'Få styr på den effektive arbejdsdag' lige her. Læs mere her

1187 har allerede købt bogen

© Copyright 2023 Altomledelse.dk

Altomledelse.dk ejes af Buskbjergs Bureau - CVR: 34412928 - Handelsesbetingelser