SWOT-analyse

SWOT-analysen er et af de mest kendte analytiske redskaber, når vi skal analysere problemstillinger i forhold til en virksomhed, et projekt eller lignende. Modellen er relativt simpel at gå til og tvinger de involverede parter til at vurdere både styrker og svagheder. Og finde frem til gode løsninger. I denne guide gennemgår vi SWOT helt fra scratch og dykker mere detaljeret ned i de enkelte punkter. Så der er noget for alle niveauer her i guiden.

Hvad er en SWOT-analyse?

SWOT er et analytisk redskab, der gør det nemt at gå konstruktivt til problemstillinger, vurdere en virksomheds styrker og svagheder eller strategisk planlægning .

SWOT-analysen er designet til at give dig et realistisk og faktabaseret blik i en organisation, et projekt, eller initiativer I sætter i sving. Resultatet er ikke en decideret handlingsplan, men det er et godt pejlemærke.

Navnet kommer af forkortelsen for modellen fire centrale punkter. Det er således en sammentrækning af:

SWOT-analysen er effektiv, fordi den tvinger dig til at komme hele vejen rundt om både det sure og det søde.

[golearn-box id=”6966″]

Bruger du SWOT-analysen godt og med et bredt grundlag af både eksterne og interne data, så får du en stærk analyse, der kvalificerer potentialet for hele eller dele af organisationens initiativer og projekter.

Hent gratis skabelon til SWOT-analyse

Vi har lavet en gratis skabelon, som du kan bruge til din SWOT-analyse. Snup den med det samme.

Hent skabelonen her

Hvordan bruges en SWOT-analyse?

SWOT-analysen består af fire felter, der hver især udfyldes. Herunder er modellen sat op, hvor indholdet i hvert felt beskriver, hvad feltet bør indeholde i den gode SWOT-analyse.

Det er ikke alle punkter i de enkelte felter, der har samme prioritet, eller samme indflydelse på analysen. Men det er vigtigt, at alle punkter repræsenterer de vigtigste indsigter for henholdsvis styrker, svagheder, muligheder og trusler.

Interne forhold

Eksterne forhold

Hvorfor skal jeg lave en SWOT-analyse?

SWOT-analysen er vigtig, fordi den tvinger dig, dit team eller hele virksomheden til at se kritisk på udfordringerne, udnytte styrkerne og optimere de rigtige steder, når det strategiske arbejde igangsættes, nye projekter startes op eller krisen kradser i det gamle.

I hvilke sammenhænge er SWOT-analysen god?

SWOT-analysen kan bruges til hele virksomheder, i afdelinger og for nogle endda personligt. Det er vigtigt, at du forstår SWOT-analysen som en del af dit arbejde i forberedelsesfasen til et projekt eller et nyt indsatsområde i virksomheden. Analysen er din mulighed for helt fra starten at kunne tage højde for de trusler, som ellers kommer til at dukke op som overraskelser. Og overraskelser er aldrig sjove, når du leder et projekt.

SWOT-analyser giver dig et godt overblik over både muligheder og en analyse af risiko i et nyt tiltag.

SWOT-analysen er også god i det strategiske arbejde, hvor den kan danne grundlag for vigtig viden om virksomhedens kerneydelse. Med baggrund i SWOT-analysen er der mulighed for at lave en strategi, der bygger på og udnytter virksomhedens styrker. Samtidig med at trusler minimeres.

Sådan afdækker du de interne forhold med en SWOT-analyse

De interne forhold dækker i en SWOT-analyse over det, virksomheden selv kan påvirke i den daglige drift og ledelse. Det handler om de eksisterende ressourcer i virksomheden. De interne forhold vurderes så som styrker eller svagheder i SWOT-analysen. Det overordnede spørgsmål er: Har I de nødvendige ressourcer, når I kigger på medarbejdere, ledelse, økonomi, ekspertise og viden?

Det er her I får afklaret om virksomhedens idé overhovedet holder vand, eller der er for mange svagheder. Hvis der dukker mange svagheder op, så skal I finde frem til måder at løse dem på. SWOT-analysen hjælper jer på den måde, så I får fokus på virksomhedens svage punkter hurtigst muligt. Det sikrer, at der er et godt match mellem virksomhedens ambitioner, ressourcer og udviklingsplaner.

Sådan afdækker du de eksterne forhold med en SWOT-analyse

De eksterne forhold dækker i SWOT-analysen over trusler og muligheder, der kommer ude fra. Det er ukontrollerbare forhold, som I frygter eller håber vil ramme virksomheden. Det er alle sammen elementer, som I ikke har kontrol over. Det er kunderne, markedsforhold og konkurrence. Her skal I gøre jeres benarbejde ordentligt. Det er ganske vist umuligt at forudsige fremtiden, men med grundige analyser af de eksisterende forhold, så øger I jeres chance for at stå stærkest.

SWOT-analyse – et eksempel fra en startup virksomhed

Det her er ikke en virkelig case men et tænkt eksempel. Hvis du har lyst til at få sparring på en SWOT-analyse og samtidig dele den her på siden, så kontakt os her. Eksemplet omhandler en lille startup virksomhed.

Virksomheden kan nu fokusere på styrkerne i deres forhold til kunderne og samtidig sætte ind med markedsføring, så de opnår en større kendskabsgrad. Samtidig skal der så overvejes en udviklingsplan for medarbejderne, så virksomheden løbende ruster sig mod fremtidige teknologiske fremskridt.

[Vi har holdt casen kort for eksemplets skyld. Du bør gå mere i dybden med de enkelte forhold, når du arbejder med en SWOT-analyse]

De vigtigste spørgsmål SWOT-analysen skal finde svar på

Når du står med en færdig SWOT-analyse, så er det vigtigt, at du har fundet frem til svarene på følgende spørgsmål:

• Hvor er det, der skal sættes ind NU?
• Hvilket udviklingspotentiale er der?
• Hvad er den største trussel lige nu?

Hvad er en TOWS-analyse?

TOWS-analysen er en model for, hvordan du kan bygge ovenpå resultaterne af din SWOT-analyse. Her er fokus på, hvilke indsatsområder du skal fokusere på som strategiske udviklingsmuligheder. Det er altså en fremtidsorienteret model, der gør det lettere for dig at finde frem til, hvordan du kan handle på baggrund af SWOT.

TOWS-analysen bliver lavet ved, at du kombinerer felterne fra din SWOT i en matrix, så du finder frem til følgende koblinger:

• SO handlinger: Hvilke handlinger kommer ud af, at du matcher dine styrker (S) med dine muligheder (O)?
• WO handlinger: Hvilke handlinger kommer ud af, at du matcher dine svagheder (W) med dine muligheder (O)?
• ST handlinger: Hvilke handlinger kommer ud af, at du matcher dine styrker (S) med dine trusler (T)?
• WT handlinger: Hvilke handlinger kommer ud af, at du matcher dine svagheder (W) med dine trusler (T)?

Hvem har opfundet SWOT-analysen?

SWOT-analysen blev oprindeligt opfudnet af Albert Humphrey. Han var forskningsleder på et stort forskningsprojekt hos Stanford University i 1960’erne og 1970’erne. Projektet var  – kort opsummeret – en sammenlignende analyse af en række store virksomheder.

Målsætningen med forskningsprojektet?

Albert Humphreys mission var at finde ud af, hvorfor planlægning fejler i virksomheder. Resultatet blev fire kritiske områder, der skulle være styr på i planlægningen. De fire områder hed i starten:

• Satisfactory – hvad er godt lige nu?
• Oppurtunity – hvad er godt i fremtiden?
• Fault – hvad er skidt lige nu?
• Threat – hvad er skidt i fremtiden?

I midten af 1960’erne blev Fault skiftet ud med Weaknesses. Og akronymet skiftede fra SOFT til SWOT. Den grundlæggende model er dog stadig den samme i dag. Også selvom Satisfactory i dag ofte er skiftet ud med Strengths.

Hvad er dine erfaringer med SWOT- og TOWS-analyse?

Del dine gode ideer, erfaringer og udfordringer i arbejdet med SWOT-analysen og TOWS-matrixen, så vi sammen kan blive klogere.