Vidste du, at det er en myte, at vi udvikler os mest der, hvor vi har vores svagheder? Det lyder jo ellers så oplagt, at hvis du har noget, som du ikke er så god til, så skal du fokusere på at blive bedre til det. Men sådan fungerer det faktisk ikke. Vi udvikler os mest der, hvor vi har vores styrker. Det handler om motivation.
I den her artikel skal vi fokusere på at udvikle dine styrker og din motivation.
Barnet kommer hjem med karaktererne 4, 10 og 12 – hvilken karakter fokuserer du mest på?
Øjnene falder hurtigt på 4-tallet. For det kunne jo forbedres. Men hvorfor ikke bruge mest tid på 12-tallet. Det er jo der, motivationen er.
Vi kan motivere ved at fokusere på styrkerne. Og det gælder også dit personlige lederskab!
Sådan finder du frem til dine styrker med SIGN modellen
Vi skal have fat i SIGN modellen. Modellen hjælper dig til at finde ud af, hvor dine styrker ligger.
SIGN fokuserer på fire dele:
Hvad får du ud af at bruge SIGN modellen?
Du finder ind til kernen af, hvad du allerede i forvejen lykkes med og får et overblik over dine styrker. Og så bliver du klogere på, hvad du skal gøre mere af.
Nu er det din tur til at definere dine styrker!
S for Succes
Her skal du kigge på aktiviteter, hvor du føler dig succesfuld.
Fokuser på nogle aktiviteter, som du udfører med succes. Det er vigtigt, at du ikke bare ukritisk tager en masse aktiviteter med. Du skal vælge aktiviteter, hvor du føler dig motiveret, hvor du tanker ny energi, og hvor du løser opgaverne med succes.
Beskriv nu, hvad der er din styrke i opgaver, som du løser med succes.
I for Instinct
Du skal her fokusere på den oplevelse, du har inden en aktivitet.
Den type af aktiviteter, hvor du føler dig draget. En aktivitet du næsten ikke kan sige nej til, fordi du tiltrækkes så meget.
Beskriv, hvad det er, der drager dig, og hvor dine styrker kommer i spil.
G for Growth
Her skal du fokusere på oplevelsen under en aktivitet.
Skriv den type af aktiviteter ned, hvor tiden flyver af sted. Aktiviteten virker nem og spændende, og du har en naturlig lyst til at udføre den.
Beskriv dine styrker.
N for Need
Til sidst skal du fokusere på oplevelsen efter en aktivitet.
Aktiviteten har gjort, at du føler dig stærk, glad, autentisk og er tilfredsstillet.
Beskriv de styrker, du gjorde brug af.
Øvelsen her slutter af med et vigtigt spørgsmål til dig som leder: Bruger du dine styrker?
Hvordan bruger du dine styrker som leder?
Lad os se på dit personlige lederskab.
Du har en platform af en masse forskellige ressourcer. Dem skal du finde ud af at bruge bedst muligt. Hvis du har en basal tro på dig selv, kan alt lade sig gøre! Denne filosofi kan du bruge i alt – dit arbejdsliv, privatliv og fritidsliv.
Det kræver blot, at du arbejder med dig selv og dit personlige lederskab.
Et spørgsmål, du kan bruge noget tid på at reflektere over, er følgende:
(Det er ikke sikkert du finder et svar lige nu, i dag eller i morgen)
Hvad er det, der er vigtigt for dig?
Det handler om at tage ansvar for sig selv, ved at acceptere og finde sit personlige lederskab.
Her er et par gode råd:
- Vejen til styrket lederskab går gennem styrket selvindsigt.
- Selvindsigt kommer ikke bare af sig selv, det kommer gennem målrettet arbejde.
- Lær dig selv og dine reaktioner bedre at kende for at kunne betragte situationer fra et højere perspektiv.
- Selvindsigt drejer sig om at kunne zoome ind og ud.
Kort sagt handler selvindsigt om at:
- Finde ud af hvem du er?
- Hvad du har med dig i din bagage?
- Hvordan du kan anvende det bedst muligt i din fremtid?
Disse tre punkter kan du arbejde med.
Du kan arbejde med at finde dine kompetencer og blive klogere på, hvorfor du handler, som du gør ud fra bestemte mønstre, og om disse altid er de mest hensigtsmæssige måder at gøre tingene på.
En gang imellem er det ret sundt at studere sig selv lidt udefra.
Kom godt i gang med at fokusere på dine styrker
Hvis du vil blive bedre til at fokusere på dine styrker, så kan du med fordel lave en handlingsplan, så du ikke bare sætter ind på de områder, hvor du får størst effekt, men samtidig også gør det på en god og konstruktiv måde. Det handler om at sætte mål og finde vejen, fra der hvor du står lige nu og hen til målet. GROW modellen er perfekt, hvis du vil lave en effektiv handlingsplan – læs mere om den her.
Husker du at fokusere på dine medarbejderes styrker?
Dine medarbejdere er forskellige. Det er forskelligt, hvad der motiverer dem. Det er den forskellighed, der gør jer stærke til at arbejde sammen, men det kræver, at du kender dine medarbejder og tilpasser din ledelsesstil til den enkelte medarbejder. Det hedder situationsbestemt ledelse. Udgangspunktet for meget arbejde med situationsbestemt ledelse er profilværktøjer, der beskriver dine medarbejderes adfærd og præferencer. Det kan eksempelvis være:
Skriv et svar