Hvis du vil arbejde effektivt og bevare overblikket, så skal du strukturere din arbejdsdag. Der er mange forskellige måder at gøre det på. Her har vi samlet en række videoer, der giver dig inspiration til, hvordan du selv kan strukturere, planlægge og overskue din dag.
Læs mere om personlig effektivitet her >
Prioriter din tid, opgaver, aftaler og fritid
Anders Saugstrup havde dette indspark med i Lars Bachmanns iværksætterjulekalender 2012. I videoen fortæller Anders Saugstrup, hvordan han strukturerer arbejde, fritid og familie. Systemet er inspireret af Stephen Coveys First things first og The Now Habit af Neil Fiore. Her er kalenderen det helt centrale omdrejningspunkt.
Det er en spændende måde at arbejde på, hvor du centrerer alle opgaver omkring kalenderen og ikke en to-do liste, samtidig med at indbakken holdes tom.
En central pointe i videoen er, at du skal samle dit overblik i et system. Du ender nemt med lidt opgaver på en to-do liste, et par løse e-mails i indbakken og oven i det aftaler i kalenderen.
Hvis du alligevel har mod på at arbejde med et system baseret på en to-do liste – men med samme inspiration som Anders Saugstrup – så kan vi anbefale de her artikler:
Sådan planlægger jeg min hverdag
Mike Radoor, stifter af Miinto, fortæller, hvordan han med et relativt simpelt system – med en to-do liste og en kalender – planlægger sin hverdag.
Mike Radoor skriver alt på sin to-do liste. Det er lige fra blomster til kæresten til arbejdsopgaver, der skal løses. Hver dag gennemgår han så sin to-do liste og sin kalender. Opgaverne fra to-do listen bliver så plottet ind i kalenderen, hvis der er plads den dag.
The Art of Stress-Free Productivity
David Allen er manden bag klassikeren Getting Things Done, der er et absolut must for dig, der vil have en effektiv arbejdsdag. Hans system har inspireret rigtig mange til at planlægge deres arbejde, fritid og familieliv på helt nye måder.
I den her video fortæller David Allen, hvordan du selv i krisesituationer med stress oplever at være rolig. Den oplevelse har du, fordi din krop er bygget til at være afslappet i pressede situationer.
Hvis du gerne vil vide mere om stress, så har vi samlet en række inspirerende videoer om stress her.
Designing Time: Meaning, not Management
1.246.133.850! Det er antallet af timer, der bliver spildt hvert år på uproduktive møder.
Vi spilder altså i gennemsnit fire timer om ugen på møder, som vi faktisk ikke har lyst til at være en del af.
Problemet er, at vi bruger møder på at sidde og gennemgå referater fra tidligere møder, som vi egentlig kunne have læst dagen før som forberedelse.
Den gode gamle agendastyrede struktur betyder, at alle de ideer, som deltagerne dukker op med, enten bliver klemt ind på de sidste ti minutter. Eller måske bliver droppet fuldstændigt.
Det mest forfærdelige ved den her kendsgerning er, at alt det nye, som vi kunne have fundet ud af på møderne, drukner og lider en stille død.
Skriv et svar