• Alle artikler
  • Om
  • Kontakt

Alt om ledelse

onlinemagasin om ledelse

  • Forside
  • Temaer
    • Det gode møde
    • Projektledelse
    • Personlig effektivitet
  • Podcast
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet
Tema: Personprofiler og profilværktøjer

Profilværktøjer kickstarter din samtale med medarbejderne

Af: Redaktionen

Sidst opdateret: 2. august, 2018

Køb bogen 'Få styr på den effektive arbejdsdag' lige her.

Bogen med alle vores teknikker og værktøjer til den effektive arbejdsdag.

Læs mere her

1187 har allerede købt bogen

Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er den løbende dialog mellem, hvor du sammen med medarbejderne afstemmer forventningerne, sætter mål og stiller skarpt på den enkelte medarbejders fremtidige udvikling.
Det er langt fra alle medarbejdere, som stormer ind til mødet og kræver deres ret. Det kan være en svær dialog at få i gang. Måske er medarbejderne usikre på deres egne behov, måske kender du ikke medarbejderens virkelige ønsker og måske er det noget helt tredje, der er på spil.
Hvis du har oplevet, at det er svært at få samtalen til at glide, så skal du måske prøve at arbejde med profilværktøjer inden MUSen.

Hvorfor skal jeg bruge profilværktøjer i MUSen?

Profilværktøjer fortæller dig om dine medarbejderes præferencer. Det kan give dig en unik viden om, hvilke arbejdsopgaver, der gør dine medarbejdere glade. Arbejdsopgaver hvor medarbejderne tanker energi.
Hvis vi har et match mellem vores præferencer i arbejdslivet og de opgaver, som står på vores liste, så er der taget et stort skridt i den rigtige retning, hvis du prioriterer medarbejdernes trivsel, udvikling og effektivitet.
Den viden om medarbejdernes præferencer, adfærd og foretrukne roller på arbejdspladsen, som profilværktøjerne giver dig, hjælper dig til at nå det primære formål med medarbejderudviklingssamtalen. Det primære formål er nemlig at I sammen fokuserer på at styrke medarbejderens udvikling og trivsel.
Udvikling og trivsel kan være svært for mange medarbejdere at sætte ord på. Profilværktøjer som DiSC og JTI er designet, så de netop hjælper mennesker med at  sætte ord på deres egne behov, ønsker og drømme. Det er en effektiv måde at kickstarte dialogen i medarbejderudviklingssamtalen.

Sådan kommer I stærkere gennem MUSen sammen

Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) kræver grundig forberedelse fra både dig og din medarbejder. Profilværktøjer er en mulighed for at styrke jeres forberedelse til samtalen. Hvis du vil have flere gode tilgange til MUSen, så er der masser af inspiration at hente i vores store guide til medarbejderudviklingssamtalen (MUS).
Klik her og hop til vores guide om MUS
 

Sådan tilpasser du din ledelsesstil til den enkelte medarbejder

Profilværktøjer i MUSen styrker dit arbejde som leder, fordi det hjælper dig med at tilpasse din ledelsesstil til den enkelte medarbejder. Det princip om situationsbestemt ledelse kan du også bruge i dit daglige ledelsesarbejde. Det giver dig mere loyale, effektive og glade medarbejdere.
Læs mere om situationsbestemt ledelse her
 

Hvor finder jeg de forskellige profilværktøjer?

Vi har skrevet artikler om flere af de mest populære profilværktøjer. Her går vi i dybden med, hvordan de enkelte værktøjer er bygget op og fokuserer på, hvordan du bruger dem i dit arbejde som leder.
Find flere inspirerende artikler om:
  • DiSC profiler – Dine medarbejderes adfærd i arbejdslivet
  • JTI profiler – Stil skarpt på medarbejdernes præferencer
  • Enneagrammet – Hvilken historie ønsker dine medarbejdere at fortælle om sig selv?
  • Belbin Teamroller – Sådan stiller du det stærkeste team

Skrevet i: Personprofiler og profilværktøjer

Redaktionen

Om Redaktionen

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Bogen med alle vores teknikker og værktøjer til den effektive arbejdsdag.

Køb bogen 'Få styr på den effektive arbejdsdag' lige her. Læs mere her

1187 har allerede købt bogen

© Copyright 2023 Altomledelse.dk

Altomledelse.dk ejes af Buskbjergs Bureau - CVR: 34412928 - Handelsesbetingelser